Ung mor åbner op om vægtøgning: Føler det er en falliterklæring
'De unge mødre'-Luna taget alle de kilo, hun tabte på tv, på igen.
I 'De unge mødre' har seerne kunnet følge med i Luna Munks kamp mod vægten, hvor en livsstilsændring med sundere kost og hyppige løbeture har fået kiloene til at rasle af. I foråret gennemførte den unge mor endda sit første marathon for rullende kameraer. Men i sensommeren stod Luna frem og fortalte, at forskellige stressfaktorer var skyld i, at vægten var røget op igen.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Ung mor i vild forvandling
Nu fortæller Luna, at hun faktisk har taget de tabte kilo på igen.
- Mange spørger ofte til mit vægttab. Mange påpeger også, at jeg har tabt mig, men det er ikke rigtigt længere. Faktisk har jeg taget hvert et kilo på, jeg tabte, mens man har fulgt mig på tv, skriver hun på sin Instagramprofil.
På et år har Luna tabt 13 kilo, som vi har kunnet følge på tv. Men Lunas samlede vægttab er langt større - siden fødslen af Zilas har hun tabt 28 kilo og hele 40 kilo, hvis man medregner graviditetsvægten, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Luna åbner op: Så lidt ser børnene deres far
"En kæmpe falliterklæring"
I løbet af året er Luna både blevet student, startet på universitetet og fået lavet nye tænder. Det er alle milepæle, som den unge mor, der er alenemor til tre sønner, er stolt af. Men det er gået ud over kosten, fortæller den unge mor, der samtidig slår et slag for, at vægten ikke skal være altafgørende.
- Jeg åbner op min vægtøgning, fordi jeg ved, at jeg ikke er alene, man føler sig som en kæmpe falliterklæring. Desværre er vægten ofte det, folk definerer én ud fra. De fleste kender det der med, at man møder en, man ikke har set i noget tid og straks fortæller videre "han/hun har taget på", fordi det af en eller anden grund har stor betydning, fortæller hun til Realityportalen og uddyber:
- Men vægten er ikke med til at definere en som person. Man kan sagtens være glad og opleve succes også, selvom man vejer for meget/tager på, og så er det bare menneskeligt ikke altid at klare alt perfekt.
LÆS OGSÅ: Lagt for had efter ‘De unge mødre’: Tør næsten ikke gå ud længere
Vil tabe sig igen
Luna vil dog op på hesten igen. Hun er fast på besluttet på, at kiloene skal tabes igen, men hun tager det med ro.
- Jeg har ikke sluttet fred med min krop, for jeg vil gerne tabe mig igen. Men jeg har også anerkendt, at de 13 kilo, jeg har taget på, er det værd, kontra alt det som jeg har opnået. Så jeg har det helt fint med, at vægten siger, som den gør. Når overskuddet kommer igen, så skal jeg nok få tabt de kilo, lyder det fra Luna.
STORT GALLERI: Se alle Princess Nataschas vilde looks