Store ændringer i 'Gift ved første blik'
I år har eksperterne taget nye midler i brug for at hjælpe deltagerne på vej.
I dag har en ny sæson af 'Gift ved første blik' premiere. Her skal ti håbefulde singler på deres livs kærlighedseventyr, når de møder hinanden for første gang ved alteret.
LÆS OGSÅ: VERDENSPREMIERE: Unge kokketalenter får stor overraskelse
Artiklen fortsætter under videoen.
Men i år er alt ikke, som det plejer. Eksperterne, som har sammensat de fem par, har nemlig indført et nyt tiltag, som skal klæde deltagerne bedre på til deres kommende ægteskab.
- Vi gør os utrolig umage, når vi matcher. Men for os er matchet en begyndelse og et startpunkt. De medvirkende må selv overtage og være med til at udvikle det startpunkt, de har, forklarer psykolog Gert Martin Hald i programmet.
LÆS OGSÅ: Linda P i helt ny rolle: Kan ikke sige nej til Lisbet Dahl
For at forberede deltagerne har eksperterne afholdt et indledende seminar, hvor der har været fokus på forventninger, konfliktløsning og kommunikationsstrategier.
- Det kan være svært at ændre vaner og egne mønster. Derfor håber vi, det kan være med til at øge deltagernes bevidsthed om, hvad deres egen andel er, når noget går i gang for dem, fortæller den sæsonens nye ekspert Nina Reventlow, som er uddannet psykoterapeut.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører: Fik intet ud af bryllupsmiddagen
Om seminaret kommer til at hjælpe parrene igennem deres livs kærlighedseventyr, må tiden vise.
Du kan se 'Gift ved første blik' hver torsdag på DR1 eller DR TV.
LÆS OGSÅ: Endelig skete det: ‘Bachelor’-Helena har ventet i evigheder