Linda P i helt ny rolle: Kan ikke sige nej til Lisbet Dahl

Linda P har sagt ja til revy, og hun glæder sig til sin nye arbejdsplads i Tivoli.

Komiker Linda P er på toppen over, at hun nu kaster sig ind i revygenren - en genre hun altid har elsket, men det var også svært at sige nej.

- Når Lisbet Dahl spørger om noget, så siger man "ja". Og for en gangs skyld er jeg ikke gravid, så det er dejligt, fortæller Linda P til HER&NU på onsdagens pressemøde, hvor hele det nye Tivolirevy-hold blev præsenteret.

LÆS OGSÅ: Linda P hjælper unge mennesker i nyt program

Linda P har set alle Cirkusrevyer, og hun kan tilmed huske replikkerne. Derfor har Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl med stor fornøjelse ringet til den unge komiker, hvis de skulle have hjælp til at huske gamle tekster.

- Hvis der er nogen, der er fan af Cirkusrevyen, så er det mig, slår Linda P fast, men hun er alligevel glad for, at det ikke er på Bakken, hendes debut er.

- Lisbet og Ulf har været enormt fasttømret derude (på Bakken red.), og der kan man måske godt føle, du er vennen, der skal med kæresteparret i byen, og der vil jeg sige, at det her er en ny farve, det er spændende.

LÆS OGSÅ: Farvel til Cirkusrevyen: Lisbet hyldet

De unge skal med

Hele revy-genren har altid været set som noget for det ældre publikum, men branchen er begyndt også at have fokus på den unge generation.

- Jeg håber, at det her kan få nogle yngre måse i sæderne. Vi håber, vi kan lave en ny farve til alle. Revy er jo en genre, men det er et nyt sted, et nyt hold og en ny måde at gøre det på, fortæller Linda P.

LÆS OGSÅ: Endelig skete det: ‘Bachelor’-Helena har ventet i evigheder

Ifølge Linda P kan de nye hold trække forskellige generationer med sig i Tivoli.

Se det nye hold herunder: