Nadia Shila raser: Det er direkte mobning og stalking
Nadia Shila har prøvet lidt af hvert, men nu er nok nok.
Det er efterhånden en del år siden, Nadia Shila medvirkede i tv-programmet 'De unge mødre', men alligevel er hun særdeles eftertragtet at følge grundet sin turbulente start på et nyt liv i USA, hvor hun startede med at bo på gaden og senere måtte udlevere sin ældste søn, der skulle tilbage til Danmark hos sin far, og som hun ikke har set fysisk siden. Senere har Nadia Shila fået tre børn med manden Jeremy, som hun i dag blot er venner med, og hendes liv er tydeligvis ikke blevet mindre spændende at følge.
Artiklen fortsætter under videoen af Irina, der fortæller om sine fremtidsplaner.
LÆS OGSÅ: Ung mor i chok over underretning
- Nu har haters fra Danmark simpelthen snuset sig frem til min nye adresse samt min udlejers navn og sikkert også nummer. Det kan godt være, at jeg har lavet noget lort, det har jeg. Men det retfærdiggør simpelthen ikke stalking. Det her er direkte mobning og stalking, raser Nadia Shila i sit seneste opslag på Instagram over sine følgeres forsøg på at tilgå hendes private liv.
Nadia Shila har selv fundet de delte oplysninger på en side, hvor anonyme deler sladder.
- At man har SÅ travlt med, hvad andre mennesker laver, og hvor de bor, er mig en gåde. At man så samtidig sidder og deler det med interne grupper, er direkte lavt og sygt!, fortsætter Nadia Shila.
LÆS OGSÅ: CHOK: Paradisoer bekræfter utroskab
Nadia Shila har, siden hun flyttede til USA for godt og vel seks år siden, været vant til, at folk sladrer om hende, og hun har lagt øre til meget.
- Rygtet siger, at jeg bor på et shelter for voldsramte kvinder. Men jeg vil lige pointere, at jeg ikke har sat min fod på et shelter siden 2018. Vi er i øvrigt heller ikke blevet smidt ud, men var nødsaget til at finde noget andet i et andet område. Jeg har skrevet ansøgning efter ansøgning og fandt endelig dette her, som i øvrigt ligger på en rolig villavej i et dejligt område tæt på shopping og uden en helvedes bakke. Vi bor i det, der i Danmark er et rækkehus, skriver Nadia Shila i et andet opslag.
LÆS OGSÅ: WOW: Ung mor venter barn nummer fire
Ifølge Nadia Shila går der også et rygte om, at hun og manden Jeremy kun er gået fra hinanden proforma for at få foodstamps og bolig.
- Jeremy og Aile (Jaremys datter red.) bor på et motel, indtil at de finder en bolig, som de får hjælp til, og jeg har min egen bolig. Har vi kontakt? Ja! Vi har tre børn sammen, og Aile er stadig meget knyttet til mig. Jeremy og jeg hænger på hinanden, til børnene er 18, og vi kan lige så godt få det til at fungere som venner i stedet for, at vi har et fjendskab og sviner hinanden til. Vi har det bedre hver for sig end sammen, og det er okay, skriver Nadia Shila og beder til, at folk snart vil stoppe stalking og rygter.
- Der er ikke nogen som helst, der fortjener at blive stalket på denne her måde, og mine børn fortjener ikke at få lagt deres privatadresse til offentlig skue på internettet, slutter hun.
LÆS OGSÅ: Janni Ree: Der kommer en ny 'Forsidefrue'