CHOK: Paradisoer bekræfter utroskab

Olivers sidespring førte til en konfrontation mellem de to 'Paradise'-babes i nattelivet.

Efter en dramatisk nat har søndagen stået på både almindelige og moralske tømmermænd hos indtil flere paradisoer. I morges kunne man på Vanessa Johannsens story på Instagram læse en opdatering, hvor hun skrev en åben besked til Anna Seneca, som også har deltaget i 'Paradise Hotel' og danner par med Oliver Ergngart fra 'Love Island' og 'Paradise'.

LÆS OGSÅ: Jackie presset af produktionen: Jeg valgte det ikke selv

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Vanessa og ekskæresten Anton fortæller om 'Paradise'.

I sin story skrev Vanessa, at hun var ked at, at Annas kæreste ikke er hende tro, og at hun er ked af at have såret Anna ved at være sammen med Oliver, men derudover fralagde hun sig ethvert ansvar. Efterfølgende skrev Vanessa, at uanset hvor såret Anna er, så er det ikke okay at kaste en drink i hovedet på Vanessa og hendes veninde.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr er blevet gift: Mødtes for et halvt år siden

Både Anna og Vanessa var i byen lørdag aften på La Bonita, hvor deres opgør fandt sted. Det bekræfter de begge overfor Realityportalen, ligesom de bekræfter, at Vanessa har haft sex med Annas kæreste, Oliver, som hun har sønnen Mio på 10 måneder med.

- Der er ikke så meget andet i det, end at jeg har været sammen med Oliver tidligere i februar måned, og det er kommet frem nu. Jeg er selvfølgelig oprigtigt ked af det, fordi det aldrig har været min mening at såre hende (Anna, red.) eller ødelægge noget for dem. Min veninde blev beskyldt for at have været sammen med Oliver, hvilket hun ikke har, og derfor fortalte hun, at det var mig, fortæller Vanessa og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-deltager klar som ‘Vild med dans’-vært

- Jeg forstår godt, at Anna er sur, og jeg forstår, at hun er rasende, og det var måske fortjent, at jeg fik kastet en drink på mig - men mine veninder er uden skyld. I forhold til at jeg var sammen med Oliver, så mener jeg jo fortsat, at det ikke er mit ansvar at minde ham om, at han er i et forhold. Men dertil sagt, så ja, jeg skulle selvfølgelig have holdt mig væk.

Anna: Det er grimt!

Vanessa udnerstreger, at hun var meget fuld den aften, hvor hun var sammen med Oliver. Den undskyldning køber Anna dog ikke, og hun fortryder ikke, at hun med egne ord spildte sin drink på Vanessa.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen sender sin løn til Ukraine

- Jeg har det bare sådan, at det er muligt, det ikke er dig, der har nogen forpligtelser. Men du ligger røv til en mand, du VED, der har en familie derhjemme! Har du ingen pli i livet, spørger Anna og fortsætter:

- Det siger rigtig meget, og jeg har intet pænt at sige om den slags mennesker. Det er grimt, og jeg er ked af, at den slags mennesker overhovedet findes. Men nu har jeg ikke mere at sige. Jeg skal nok komme med hele min version, når jeg er klar. At hun vælger at expose MIT privatliv, kan jeg ikke gøre så meget ved. Jeg er bare ikke klar til at dele mere lige nu.

LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel klar: Vil have hjælp til at få en dreng

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Oliver, som ikke er vendt tilbage på Realityportalens henvendelser.