Linse hjælper dyrene: Kører helt til Kyiv
Linse og veninden Fie har lavet en stor indsamling.
Dyrevennen over alle dyrevenner Linse Kessler er gået ind i kampen for Ukraine, og især dyrene har hendes fokus.
LÆS OGSÅ: Geggo overrasket: Troede, jeg ville være sørgmodig
Artiklen fortsætter under videoen af Geggo, der fortæller om sit nye program.
LÆS OGSÅ: Derfor stak Mary af: Savnede familien
- Vores dyr har noget at spise, så de ikke behøver spise hinanden, men i Ukraine ser det helt anderledes ud, det er vi vidst alle klar over, fortæller Linse i en video, hun har lavet med veninden Fie, der også er kendt fra TV3-programmet 'Familien fra Bryggen'.
De to veninder kommer ikke med en lektion, men med en bøn.
- Det er en opfordring til, at du går ud og køber noget hundemad, kattemad og dyremad generelt, men også babymad, modermælkserstatning, babymos, dåsemad, fortæller Fie.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Jackie viser resultatet efter operation
Veninderne samler nemlig ikke kun ind til dyrene, selvom dyrene fylder meget hos dem.
- I har lige et par dage endnu, og så kører der altså en transport derned. På et tidspunkt i næste uge er stemplerne i orden til at komme ind, hvor det er allermest alvorligt. De skal ind i den by, der hedder Kyiv, hvor de har mulighed for at aflevere det, og det er der, der er brug for hjælp. Røde Kors kan ikke komme derind, så de får ingen nødhjælp, fortæller Fie, og Linse supplerer:
- De skal også ned til et shelter, hvor der er 3500 hunde samlet ind nu, og der er også nogle katte. Det er helt skrækkeligt, fortæller Linse.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Lise Baastrup og Jacob Dahl bliver gift
De to veninder beder ikke om penge, men håber i stedet, at folk vil købe nogle af de nødvendige forsyninger til deres indsamling.
Vil du støtte Linse og Fies indsamling, skal du sætte din donation af på stien på adressen Rosenlundsvej 5, 2791 Dragør uden aftale.
LÆS OGSÅ: Christiane løfter sløret: Intimt bryllup