Christiane løfter sløret: Intimt bryllup

Nu løfter Christiane Schaumburg-Müller sløret for sine bryllupsplaner.

Allerede for halvandet år siden fortalte Christiane Schaumburg-Müllers kæreste, Daniel Åxman, hende, at han havde købt en forlovelsesring, men først for nylig fik hun den.

Det skete, da han overrraskede hende med et frieri under en romantisk ferie i Caribien. Og hun elsker at have den store diamantring fra Cartier på.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe sætter foden ned: Nu er det slut!

– Jeg synes, det ligner en af Elizabeth Taylors ringe. Jeg er ikke bange for at tabe den. Den skal bare bruges. Den er for vild, grinede Christiane, da hun viste den til HER&NU ved DANSK Magazines jubilæums fest på Ny Carlsberg Glyptotek.

Brylluppet får dog lov at vente til næste år. Parret er begge fyldt 40 for nylig og skal til sommer holde store fester, så der er ikke plads i kalenderen.

LÆS OGSÅ: Oliver om utroskab: Hård og ubehagelig tid

– Det skal være et intimt bryllup i udlandet. Og ikke nogen stor kjole. Jeg ved ikke, om det skal være en kirke eller hvad, men vi tænker, det første bliver i sensommeren næste år.

Den populære tv-vært er for tiden i tænkeboks for at finde ud af, hvad hun skal efter at have sagt op på 'Vild med dans'.

– Jeg skal finde ud af, hvad det skal være. Alle tv-stationer og produktionsselskaber vil gerne lave noget, og det gør det faktisk sværere at finde ud af, fordi mulighederne er så mange.

LÆS OGSÅ: Tidligere sportsstjerne afslører graviditet