Geggo: Derfor passer min mor ikke børnene
Forholdet mellem mor og datter er blevet mindre tæt med årene.
Stephanie "Geggo" Salvarli har været et velkendt ansigt, siden hun som teenager trådte frem i rampelyset. Gennem årene har vi fulgt hendes liv tæt, herunder hendes nære forhold til sin mor, Linse Kessler, på tv.
Men de seneste år har forholdet mellem mor og datter ændret sig, og afstanden mellem dem er blevet større. Det åbner Stephanie endnu engang op om i det seneste afsnit af "Langt fra Bryggen."
- Jeg snakker ikke vildt meget med min mor. Vi snakker sammen nogle gange, men hun passer ikke mine børn. Det er kun min svigermor, siger Stephanie og uddyber:
- Det er ikke fordi, min mor ikke må, men jeg har levet i for mange år, hvor jeg har haft så store forventninger til hende især i forhold til mine børn.
LÆS OGSÅ: Katherine Diez trækker stikket
Forventningerne kunne Linse ikke indfri, og det har taget lang tid at få Stephanie til at acceptere, at Linse er, som hun er. Det gør hun dog i dag.
- Vi kan godt have en almindelig mor-datterrelation, hvor vi ikke er så tætte. Det kan man godt, forklarer Geggo og fortsætter:
- Vi er for forskellige til at kunne have den der helt tætte mor-datterrelation, og jeg er faktisk helt cool med tingene, som de er nu. Det tror jeg også, hun er.
LÆS OGSÅ: Frederik Haun og Morten Kjeldgaard afslører: Det skal tvillingerne hedde
Geggo håber dog på, at hun selv kan bygge et tættere bånd til sine egne børn end det, hun har med sin mor.