Stephanie "Geggo" Salvarli og Lea Engelhardt Jakobsen

"Bryggen"-stjerne i dyb sorg: Har mistet sin søn

"Familien fra Bryggen"-stjernen Lea Engelhardt Jakobsen har mistet sin nyfødte søn.

29-årige Lea Engelhardt Jakobsen, også kaldet "Burger", blev landskendt som Stephanie "Geggo" Salvarlis gode veninde i det populære program "Familien fra Bryggen". Tidligere på året kunne Lea afsløre på sin Instagram, at hun var gravid med sin kæreste Mark, som hun mødte i 2022.

LÆS OGSÅ: Paprika Steen kunne ikke holde tanken ud: - Jeg græd hver dag

Nu deler Lea de tungeste nyheder på sin Instagram. Hun har mistet sin baby.

- Livet er uretfærdigt. Det er med tunge hjerter og vores livs største mareridt og sorg, at vi skal skrive det værst tænkelige opslag vi nogensinde kommer til, skriver Lea på sit Instagram-opslag.

I går aftes gennemlevede Lea og Mark enhver forældres største mareridt.

- Den 3. November klokken 17.00 blev vi forældre til vores lille dreng. Den fineste lille velskabte dreng, fuldstændig færdigbagt og perfekt 3500 g og 54 cm - han kom til verden med lukkede øjne og er blevet den fineste engel i himlen, som vi vil mindes og elske resten af vores liv, skriver hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming glemmer det aldrig: Jeg skreg. Og så besvimede jeg

- Det føles meningsløst at miste sit barn. Vores kærlighed til ham er uendelig, og vi vil altid have ham med i vores hjerter og huske og mindes den tid, vi havde ham. Tak til vores familier, som har været sammen med os i hele processen og passet på os og været her med os og været livsvidner til at han var her. Vi er dybt taknemmelige og rørte.

LÆS OGSÅ: Niller afslører: Sådan har mit venskab med Linse forandret sig

Lea og hendes kæreste Mark beder om ro og forståelse i den hårde tid.

Se Instagram-opslaget herunder.