Afslører dødsårsag: Sådan var Moppers sidste tid
I sin nye bog "Mikkel Kessler uden parader" deler Mikkel Kessler rørende detlajer fra sin mors sygdomsforløb.
I 2013 mistede Mikkel Kessler sin far, Ole Kessler, som faldt død om i sin have uden varsel, kun 68 år gammel. Tabet efterlod Mikkel og resten af familien i chok og uden mulighed for en ordentlig afsked.
Det skriver bokseren om i sin nye bog "Mikkel Kessler uden parader", hvor han også deler rørende detaljer om sin mors død.
Artiklen fortsætter under videoen.
Mikkel skriver blandt andet, at han fik et meget længere tilløb til at tage afsked med sin mor, og så fortæller han, hvad der præcis endte med at koste hende livet.
- Lea og jeg havde aftalt , at vi ville flytte til Spanien, og alt var pakket og klart, da vi fik at vide, at mor havde fået kræft i halsen, skriver han.
Bokseren og hans kone aflyste straks deres udlandsplaner for at være der for Mopper, som fik strålebehandling for svulsten i halsen.
Behandlingen så i første omgang ud til at virke, men desværre blev det ikke enden på sygdomsforløbet.
LÆS OGSÅ: Tv-par overrasker: Sammen i nyt datingprogram
- Hun fik det godt i et stykke tid, men det viste sig, at kræften havde spredt sig til leveren. Fra da af var der ikke noget at gøre. Ud over at vente på det uundgåelige og håbe på, at det ville foregå smertefrit som muligt.
LÆS OGSÅ: Elvira og Mortada er blevet gift
Til sidst endte Mobber på hospice, hvor hun sov stille ind.
- Der lå hun de sidste par dage af sit liv. Flere gange stoppede hun med at trække vejret i en del sekunder, og vi tænkte, ”Det var det”. Men så trak hun pludselig vejret igen, og vores lille vågende trekløver fortsatte med at fortælle sjove historier til hinanden om mor – indtil det sidste lille suk kom ud af hende. Det var 21. november 2016. Hun blev 78 år.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz uenige om børneopdragelse