Fem ting du ikke vidste om 'Luksusfælden'

Har du nogensinde undret dig over, hvorvidt pengene på tavlen er ægte, eller hvor lang tid det tager at lave afsnit af 'Luksusfælden'? Læs med og få svar på fem ting, du sikkert ikke vidste om programmet.

Det populære tv-program 'Luksusfælden' kører nu på sin 28. sæson. Til trods for sine mange år på bagen er seerne stadig ikke trætte af at se deltagere efter deltagere, der står i økonomiske problemer til halsen.

Men selv den mest trofaste seer ved måske ikke de følgende fem ting om 'Luksusfælden', som eksperterne Kenneth Hansen og Louise Fredbo-Nielsen afslører i Realityportalens live Q&A, som du kan se eller gense nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert afslører graviditet

1. Har komplet råderet

Foto: TV3

Den vanlige seer ved godt, at deltagerne underskriver en fuldmagt, der giver eksperterne adgang til deres økonomiske oplysninger. Men ikke nok med, at eksperterne har adgang til det - de har også råderet til at gøre, hvad de vil med deltagernes penge. Så kan man tale om tillid.

- I bund og grund har vi adgang til alt. De skriver en fuldmagt under, og i forbindelse med det går vi ind og henter økonomiske oplysninger som deres bankudskrifter og skatteoplysninger, vi undersøger hvorvidt de er registreret i RKI, og vi skriver til deres kreditorer. Egentlig kunne vi også bruge fuldmagten til at sælge deres aktiver, hvis det var det, vi ville. Så vi ved alt rent økonomisk, fortæller Kenneth.

LÆS OGSÅ: Deltagere afslører hemmelige regler i 'Sommerdrømme'

2. Tager lang tid

Foto: NENT Group/Viaplay

Når eksperterne dukker op på skærmen i starten af et afsnit, er det ikke der, arbejdet starter. Der går nemlig meget arbejde forud for optagelserne.

- Det tager vildt lang tid faktisk. Nu er det jo ikke kun os eksperter, der sørger for at lave programmet. Der er også mange dygtige mennesker bag, der bruger meget tid på at planlægge et program, fortæller Louise.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Derfor fortsatte Daniel i ‘Luksusfælden’

De godt 40 minutter, hvert program varer, tager nemlig lang tid at lave.

- Jeg har aldrig rigtig regnet det ud, men jeg vil skyde på, at fra vi starter og folk kommer med i programmet, vi får økonomisk indsigt, programmet bliver optaget og til sidst bliver klippet sammen, så går der nok halvanden til to måneder per program, fortæller Kenneth.

LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører de nye tv-planer

Derudover tager man ikke én deltager ad gangen. Der kører en masse programmer sideløbende.

- Vi har gang i så mange programmer på én gang, så det er lige med at holde styr på det, fortæller Louise.

LÆS OGSÅ: Emili Sindlev afslører alt: Psykisk vold og utroskab

3. Ægte penge

Jasmin i 'Luksusfælden' (Foto: TV3)

Et spørgsmål, som eksperterne ofte får, er, hvorvidt det er ægte pengesedler, der ligger på den famøse tavle i programmet. Svaret er ja.

- I et land som Danmark er det ulovligt at fabrikere sine egne pengesedler. Så hvis vi havde gjort det, var programmet blevet stoppet. Så ja, det er ægte pengesedler, fortæller Kenneth.

LÆS OGSÅ: EFTER OPTAGELSERNE: 'Luksusfælden'-deltager gik imod eksperternes råd

Det betyder, at pengene mellem hvert program bliver opbevaret i en bankboks, indtil de på magisk vis dukker op igen.

- Der er nogle gange nogle, der spørger mig, "Jamen I går jo fra tavlen bagefter, og efterlader deltagerne tilbage med alle de penge der. Tager de dem så?". Nu er der jo en masse folk bag kameraerne, så der er nogle, der holder øje, griner Kenneth.

LÆS OGSÅ: Spottede du et kendt ansigt? Stor skuespiller-stjerne med i 'X Factor'

De mange penge, der ligger på tavlen, er heller ikke kun til for, at det skal se fedt ud på skærmen.

- Det er også noget, der er med til at gøre en indvirkning på de medvirkende. Det er jo det, der er hele essensen i vores program. Folk ved godt, at de bruger for mange penge, men effekten af at se det sort på hvidt, lagt op på en tavle, det gør noget, siger Kenneth.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard til reality-fest: Dansede med de unge

4. Kæmpe detektivarbejde

(Foto: TV3)

Hvordan i alverden kan eksperterne så finde frem til al den gæld, som deltagerne har - især hvis den går mange år tilbage? Dét har eksperterne forskellige metoder til.

- Nogle af de steder, man kan gå hen, er skat.dk, hvor man kan se i sine skattepapirer. Man kan også slå op i RKI, hvor der er noget, der hedder "kreditstatus". Ellers kan man skrive til de store inkassoselskaber i Danmark. Heldigvis er mange inkassoselskaber i Danmark lagt sammen, så der er nogle store imellem, som har mange sager liggende. Men vi ved aldrig 100%, at vi har kontaktet alle, for du kan også skylde penge til en eller anden automekaniker, som ikke har gjort noget ved det, og så kommer han bagefter og siger, at du skylder ham penge, fortæller Kenneth.

LÆS OGSÅ: WOW: Ung mor har smidt næsten 50 kilo på et år

Det er altså et stort detektivarbejde, der foregår bag kameraerne - selv for eksperterne.

- Det er også derfor, at mange, der er med i vores program eller har dårlig økonomi generelt, har smidt håndklædet i ringen, fordi man mister overblikket. Det er et større arbejde, fortæller Kenneth.

LÆS OGSÅ: Mascha afslører: Kæresten er blevet model

5. Eksperterne ER eksperter

Foto: NENT Group/Viaplay

Eksperterne, der samtidig er værter på programmet, ER faktisk eksperter i virkeligheden, når det kommer til økonomi og finansiel rådgivning.

Louise har en cand.merc i International Business and Politics fra CBS. Dér har Kenneth også taget sin uddannelse, som dog ikke har været helt så ligetil.

- Jeg tog en bachelor, og så fandt jeg ud af, at jeg ikke skulle have en kandidat, men at jeg skulle ud og arbejde i den virkelige verden i stedet. Og så tog jeg en HD i finansiel rådgivning fra CBS efterfølgende. Lidt praktisk viden fra den virkelige verden kombineret med lidt teori. En god og solid bankmand. Og så fyrede de mig sgu. Og så endte jeg her, fortæller Kenneth.

LÆS OGSÅ: Tidligere sportsstjerne afslører graviditet

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Realityportalen (@realityportalen.dk)