Spottede du et kendt ansigt? Stor skuespiller-stjerne med i 'X Factor'

Sofie Linde havde en prisvindende skuespiller med på 'X Factor'-scenen.

Da Sofie Linde fredag aften indtog 'X Factor'-scenen, var det endnu en gang med et modigt og inspirerende outfit, og denne gang lå der en helt særlig historie bag. Det fortæller den 32-årige værtinde efter liveshowet.

LÆS OGSÅ: CHOK: 'X Factor'-dommer er blevet single

- Aftenens tema var jo 'Film og tv-serier', og da vi ligesom skulle finde ud af, hvad søren kan man tage på til det her tema, så kontaktede vi en kvinde, som tidligere har lavet nogle kjoler ud af filmplakater, der er printet på stof. Hun kom med et forslag om, at vi selvfølgelig skulle have Flora Ofelia på filmplakaten, fortæller Sofie Linde.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk indlagt på grund af stoffer

Skuespilleren Flora Ofelia Hofmann Lindahl er 16 år gammel og blev for første gang et kendt ansigt i 2015, hvor hun vandt MGP sangen 'Du du du'. I 2020 slog hun igennem på skuespiller-scenen, da hun spillede Holly i DR-serien 'Ulven kommer'. Den rolle gav hende en Robert-pris for 'Årets kvindelige hovedrolle', og den vandt hun som den yngste nogensinde.

Siden er det kun gået fremad for det unge talent, og netop derfor synes Sofie Linde, at det er helt rigtigt at stå iført en kjole med Flora Ofelias ansigt på brystet.

LÆS OGSÅ: WOW: Så vildt bor Wozniacki

- For er der en skuespiller, der buldrer derudaf, så er det hende. Hun vandt en Robert for årets hovedrolle som den yngste nogensinde, hun har lige vundet en pris i Spanien for årets hovedrolle, også som den yngste nogensinde, så hun er bestemt et navn, der har markeret sig, lyder det fra Linde.

LÆS OGSÅ: Lasse og Line tager endnu et skridt i forholdet