'Paradise'-eks og 'Vild med dans'-kendis: Klar til at flytte sammen i Grønland
'Paradise'-værten Rikke Gøranssons seneste ekskæreste har fundet kærligheden med sidste sæsons grønlandske 'Vild med dans'-nydanser.
Knap et halvt år efter bruddet med 'Paradise Hotel'-værten Rikke Gøransson sidste år, sad Mads Madsen og så 'Vild med dans' med sin mor. Her faldt han pladask for nydanseren og skiløberen Laila Friis-Salling, kontaktede hende og i februar i år stod de offentligt frem som kærester.
Efter nu at have kendt hinanden i knapt et år, er det forelskede par klar til at tage næste skridt og slå pjalterne sammen.
- Det snakker vi om at gøre på et tidspunkt, fortæller Mads til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Et halvt år efter kærestens død: ‘Paradise’-babe har fundet ny fyr
På nuværende tidspunkt bor Laila nemlig i Aalborg, mens Mads bor i København, så de to turtelduer må pendle meget for at tilbringe tiden sammen. Dog har de begge meget af deres daglige gang i København, da Laila studerer på CBS, mens Mads i København arbejder som webdesigner ved siden af det arbejde, det er, at forsøge at slå igennem som skuespiller.
- Vi ses rigtig meget, vi har to dage, hvor vi ikke ser hinanden, så vi bor næsten sammen i Aalborg og København, forklarer Laila, der suppleres af kæresten:
- Laila studerer CBS tirsdag og onsdag, og så ses vi næsten hver weekend, forklarer han.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Kesslers vilde rekordløn: Tjener kassen på ‘Vild med dans’
Alligevel er det ikke sikkert, at det bliver hverken København eller Aalborg, at parret finder deres fælles hjem.
- Det skal vi først lige finde ud af, der er mange muligheder - måske Grønland! Mads er med på den, han har allerede sagt ja, griner Laila, der blev født i Grønland.
Mads fortæller også, at han ikke er afvisende overfor at skulle flytte til Grønland, hvor han allerede har været flere gange for at besøge svigerfamilien.
LÆS OGSÅ: Linse bekræfter nyt program: Kvæstet efter uheld
LÆS OGSÅ: Reality-babe fyret efter 14 dage i lederstilling