Lars Hjortshøj afviste job som "Vild med dans"-vært
Komikeren var ikke i tvivl om, at "Vild med dans" ville blive et kæmpe flop.
I det nyeste afsnit af podcasten "En dag tilbage" med Martin Johannes Larsen er Lars Hjortshøj ugens gæst, og der kommer i den grad sandheder på bordet omkring komikerens farvestrålende karriere.
LÆS OGSÅ: "Robinson"-Mortens hårde barndom: Voksede op med misbrug
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Just Eat Kenneth kommer med overraskelser til Linse Kessler og Moster Niller.
Her viser det sig da også, at både Lars og Martins liv kunne have set anderledes ud, hvis Lars Hjortshøj havde taget et andet valg for lidt over tyve år siden.
- Der er jo også ting, jeg har sagt nej til på tv. Jeg er jo ikke bare ukritisk lagt mig ned, selvom det kan se sådan ud udefra. Jeg ved ikke, om du ved det Martin. Men tanken var jo, at jeg skulle have haft dit job, fortæller Lars i podcasten.
- Altså, da jeg træder til?, spørger Martin.
-Tyve år før du træder til. Der havde TV 2 købt "Vild med dans". De havde hørt Andrea Elisabeth Rudolph i radioen og syntes, at vi havde, det der på mediesprog hedder et herligt pingpong, hvad end det så er. Og det havde vi også, jeg var meget glad for at arbejde sammen med Andrea, som er meget dygtig, fortæller Lars Hjortshøj i podcasten og tilføjer:
LÆS OGSÅ: "Ja, jeg er dværg!"-deltager siger stop efter vilde anklager
- Det havde de hørt i radioen og tænkt, det kan vi bruge, det er værtsparret i "Vild med dans", og jeg havde aldrig hørt om "Vild med dans", og de sender så det engelske format, og det sidder jeg og ser og tænker, det er da det værste lort. Jeg har aldrig oplevet noget så piv ringe.
- Jeg tager så til møde på TV 2 og siger, at det er noget lort, I har købt, og jeg skal forklare jer hvorfor. Ballroom dancing er et fænomen i England, det er noget, der fylder, og når der var dans på dansk tv - ingen så det. Ingen interesserer sig for dans, det er en helt anden kultur, fortæller han og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Jes Dorph i store økonomiske problemer: Beder om hjælp
- I får heller ingen kendte danskere til at stille op i "Vild med dans". Ingen med bare den mindste smule selvrespekt vil stille op i "Vild med dans", det er umuligt at caste til det her, og så kan jeg se, at den herlige pingpong, I gerne vil have, det får I ikke noget af, den ene står ude bagved, det skal jeg ikke være en del af!
Det får Lars Hjortshøj og Martin Johannes Larsen et godt grin ud af, og Lars indrømmer, at hans dom var fuldstændig forkert og helt ved siden af skiven.
LÆS OGSÅ: Morten Hemmingsens private kærlighed: Her er hans kendte hustru
- Klip til Andrea, der gør det pisse godt som vært, og det vel efterhånden er et af de længst levende formater på dansk tv. Jeg kan godt se, når der sidder to millioner danskere og tænker, det er bare herligt, så kan man godt føle sig lidt ensom, griner han i vurderingen af sin egen dødsdom over programmet.
Lars afslører da også, at han er blevet tilbudt at være med som deltager enormt mange gange, men her har han alle gange sagt nej, selvom han mener, Marianne Eihilt er af den mening, at der er gået en danser tabt i ham.
LÆS OGSÅ: Linse chokerer: Knalder i Ukraine
Hør hele afsnittet af podcasten her: