De ryger ud af "Vild med dans": - Nu går den ikke længere

Danske Spil er ikke i tvivl om, hvem der må stille danseskoene tilbage i skabet efter aftenens "Vild med dans".

I aften løber niende liveshow af "Vild med dans" af stablen, og her skal seerne endnu engang sige farvel til ét af de resterende fire par. 

Mads Mikkelsen køber luksushus: Bruger formue

Danske spils "Vild med dans"-ekspert, Mathias Reimer Larsen, er helt klar i spyttet, når det kommer til, hvem der må forlade konkurrencen lige inden finalen. 

- Vi tror, Rachel skal forlade konkurrencen i aften. Nu går den simpelthen ikke længere for den seværdige tv-personlighed og makkeren, Vild med dans-legenden, Thomas Evers Poulsen, lyder det fra Mathias Reimer Larsen i en pressemeddelelse. 

Det er dog ikke kun Rachel Ellebye, 24, som oddsætteren er bekymret for i dansekonkurrencen. 

- Rachel skal dog dele underdog-rollen med Morten og Malene, som bestemt heller ikke er sikre, og kan Rachel levere en flot præstation fredag, så kan det pludselig ende med Morten som sorteper - da det ligner, at han får færrest seerstemmer, lyder dommen. 

Sara Lygum om mødet med sin mand: ”Vi lod vores børn sladre om os”

Her er vinderen

Mathias Reimer Larsen kommer også med sit bud på, hvilket par, han mener, der vil løfte trofæet til finalen. 

- 55 procent af danskerne (Danske Spils kunder, red.) tror på, at Anna Munch ender som samlet vinder af Vild med dans 2024, og det udfald giver vi 70 procent sandsynlighed for. Så det er en favoritværdighed, der er til at tage og føle på, slutter Mathias Reimer Larsen.

Du kan se "Vild med dans" på TV 2 eller TV 2 PLAY i aften fra kl. 20.00.