Spændingen stiger: Det skal parrene danse
I aften tager de fire par hul på semifinalen i "Vild med dans". Du kan læse, hvad parrene skal danse lige her.
Konkurrencen spidser til i "Vild med dans", for i aften er det semifinale i dansekonkurrencen. Det er niende gang, at de fire par skal indtage dansegulvet, og i aften er temaet 'fight night'.
De ryger ud af "Vild med dans": - Nu går den ikke længere
Nydanserne bliver kastet ud i lidt af hvert. De skal blandt andet lave en fælles udfordring, ligesom de - traditionen tro - også skal danse en individuel standard/latin dans.
Du kan se, hvad parrene skal prøve kræfter med, lige her.
Morten og Malene
I en jive åbner "Badehotellet"-stjernen Morten Hemmingsen ballet med sin partner Malene Østergaard. De skal danse til tonerne fra “Lujon” af Henry Mancini og “Shake – Live 1967” af Otis Redding.
Rachel og Thomas
Det er "Årgang 0"-stjernen Rachel Ellebye og den garvede Thomas Evers Poulsen, som er andet par på gulvet. De skal danse en quickstep til sangen “You Can’t Hurry Love” af Phil Collins.
Martin Johannes Larsen om mødet med sin kone: ”Det var kærlighed ved første blik”
Anna og Eugen
Influencer og skuespiller Anna Munch og dansepartner Eugen Miu mødes i en vals til lyden af “So This Is Love” af Sneha, ConTejas.
Rasmus og Asta
Sidste par på gulvet er tv-vært Rasmus Staghøj og dansepartner Astrid Björk, som skal give den gas i en quickstep. De skal kridte danseskoene til sangen “Dancin’ Fool” af Gary Wilmot.
Philip May i lykkerus: - Jeg gjorde det
Du kan se "Vild med dans" på TV 2 eller TV 2 PLAY klokken 20.00.