Kendt sanger gæster "Vild med dans"-finalen

Ida Laurberg skal optræde til "Vild med dans"-finalen.

I aften er der finale i "Vild med dans", hvor de tre par  Rasmus Staghøj, Asta Björk, Malene Østergaard, Morten Hemmingsen, Eugen Miu og Anna Munch kæmper for en sejr. 

LÆS OGSÅ: Ingen tvivl: De vinder "Vild med dans"

Traditionen tro optræder en kendt kunstner til finalen, og i år er det Ida Laurberg, der skal være med til at sætte den helt rigtige finalestemning. 

Ida skal optræde med sin nye single "Min ven". 

- Jeg var i studiet, kort efter vi havde færdiggjort ”Bænkevarmer”, jeg var løbet lidt tør for ting at skrive om og havde bare brug for at lave noget helt andet. Vi besluttede os for at skrive om noget, som var total omvendt af noget, jeg nogensinde ville sige eller tænke om mig selv. Og det hele var bare for sjov. Men så en dag gav det bare vildt god mening, det her med ikke at tage sig selv så seriøst, bare give slip og have det sjovt, fortæller Ida og tilføjer:

- Jeg synes, man skal give den total gas på selvtillid og selvkærlighed, men nogle gange er det også meget dejligt med lidt ydmyghed og selvironi – hovedet ud af røven. Det kan godt være, du er den eneste af vennerne, som har fået 12, at du er inviteret til fashionweek eller har haft et radiohit – men nogle gange skal du altså også bare til mormors fødselsdag.

Ida er især kendt for sangene ”Terrier” og ”Jeg Kan Rigtig Godt Li’ Dig”, som begge er gået platin.

LÆS OGSÅ: Helene Bülow om kæresten: Dét kan vi ikke gøre sammen