AFSLØRING! Kesslers vilde rekordløn: Tjener kassen på 'Vild med dans'

Mikkel Kessler kan stikke en rekordhøj løn i lommen for deltagelsen i 'Vild med dans'.

Allerede inden det første dansetrin er taget, kommer Mikkel Kessler ind på en klar førsteplads i årets udgave af 'Vild med dans'. Ifølge HER&NU's oplysninger har den 40-årige bokser fået én million kroner i honorar for at medvirke i programmet. Hertil kommer 50.000 kroner ekstra for hver uge, han er med. Hvis han går hele vejen til finalen, kan det betyde en bonus på 600.000 kroner oveni.

Ifølge kilder er honoraret det største, der er udbetalt i 'Vild med dans' siden starten i 2005. Den guldrandede kontrakt slår med flere længder de aftaler, som tidligere deltagere har fået. Her har man typisk fået et startbeløb i størrelsesordenen 50.000-250.000 kroner og en ugentlig bonus på 15-25.000 kroner. Enkelte har også fået op til syv ugers bonus udbetalt, uanset om de er røget ud i tidligere programmer.

LÆS OGSÅ: Midt i stor familiestrid: Mikkel og Lea udfordrer Geggo og Linse

Underholdningsredaktør på TV 2, Thomas Strøbech, siger kort, at TV 2 aldrig kommenterer på kontrakter og aftaler. Mikkel Kesslers manager, Allan Back, afviser venligt, men bestemt at kommentere HER&NU's oplysninger.

– Vi kommenterer ikke på beløb og kontrakter, siger han.

På spørgsmålet, om han vil afkræfte oplysningerne, lyder svaret:

– Jeg vil ikke sige noget som helst.

LÆS OGSÅ: Linses hemmelighed: Klar med nyt tv-program