Ung mor: Jeg frygter, mine børn bliver tvangsfjernet
Den 8. januar bliver det afgjort, om 'De unge mødre'-stjernen Sandra Sørensen får tvangsfjernet datteren Mynthe og sin kommende søn.
Sandra Sørensen fra 'De unge mødre' afslørede i starten af oktober kønnet på sit kommende barn, som hun venter med en donor. I dag er Sandra 28 uger henne i graviditeten med sin kommende søn og har i forvejen datteren Mynthe på 18 måneder, men omstændighederne er ikke længere lykkelige. Sandra har for nyligt fået foretaget en forældrekompetenceundersøgelse, da kommunen er usikker på, om hun kan varetage opgaven som mor til to børn.
- Undersøgelsen viste, at jeg er en kærlig og omsorgsfuld mor, men at jeg slås med de visuelle billeder af tingene. Jeg har eventuelt en skade fra mit fosterstadie, da min biologiske far var voldelig og magtdominerende. På baggrund af det, mener psykologen ikke, at jeg har evnerne eller ressourcerne til at varetage begge børn, fortæller Sandra til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' er tilbage med store ændringer
Sandra blev anbragt som barn på grund af omsorgssvigt, og det mener hun nu, at hun bliver straffet for.
Se en præsentationsvideo af Sandra i 'De unge mødre' herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.
LÆS OGSÅ: Donorbaby på vej: 'De unge mødre'-stjerne er gravid igen
Da Sandra fik besked om, at kommunen tvivlede på hendes evner som mor, tog det så hårdt på hende, at hun fik et angstanfald og måtte indlægges på Skejby Sygehus.
- Jeg har virkelig samarbejdet omkring det hele, men jeg frygter for at miste mine børn. Det ville være frygteligt, hvis det skete.
LÆS OGSÅ: Ung mor åbner op om vægtøgning: Føler det er en falliterklæring
LÆS OGSÅ: Vinder af 'Nytårsbagedysten': Se, jeg kan godt bage!
Afgørelse den 8. januar
Sandra ved endnu ikke, hvor afgørelsen lander, men det får hun svar på den 8. januar, hvor hun finder ud af, om kommunen vil tvangsfjerne hendes børn, eller om hun får lov at beholde dem med støtte fra kommunen.
- Min sagsbehandler fortæller mig, at de er gode til at sætte kreative løsninger sammen, men ud fra psykologens anbefalinger frygter jeg en fjernelse.
LÆS OGSÅ: Princess fortryder: det dummeste, jeg har sagt på tv
Sandra fortæller, at hun heldigvis har god opbakning og støtte hjemmefra og særligt fra moren og Luna, der også medvirker i 'De unge mødre', så nu prøver hun bare at holde optimismen oppe indtil afgørelsen den 8. januar.
- Jeg er rastløs, men jeg forsøger at få dagene til at gå frem til afgørelsen, men det er enormt angstprovokerende.
Den 6. januar er der premiere på sæson 29 af ' De unge mødre', hvor seerne igen kan følge Sandra liv.
LÆS OGSÅ: CHOK: 'Divaer i junglen'-babe har mistet sin søster