Princess fortryder: Det dummeste, jeg har sagt på tv

Princess fortryder, at hun delte med tv-Danmark, at hun ville træne op til at kunne gennemføre en Iron Man. For når man har tre børn og en "ekstremt dårlig kondition", så var det alligevel ikke så nem en udfordring, som hun havde troet.

Den tidligere 'De unge mødre'-stjerne Princess Natascha har længe haft drømmen om at gennemføre en Iron Man, som er udfordrende konkurrence, der først byder på 3,8 kilometers svømning, efterfulgt af en cykeltur på 180 kilometer, for til sidst at slutte af med et maratonløb på 42,195 kilometer.

'De unge mødre'-seerne har også ad flere omgange kunne se Princess give sig i kast med træninger for at blive klar til de hårde distancer, som hun havde sat sig som mål at gennemføre inden hun fyldte 30 år.

LÆS OGSÅ: Princess’ særlige jul: Masser af gæster, men få gaver

Men i dag som 24-årig afslører Princess overfor Realityportalen, at hun har givet op på drømmen om at gennemføre en Iron Man.

- Åh Gud, det er nok det dummeste, jeg nogensinde har sagt på tv, griner den unge mor om sit tidligere erklærede mål.

- Det kunne være mega fedt at lave en Iron Man og sige "jeg ku' godt", men skal jeg være helt ærlig, så kommer det først til at ske i mit næste liv eller sådan noget, griner hun videre.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen sagsøgt på grund af numseoperation

Ikke muligt med tre børn

Da Princess Natascha for omtrent fem år tilbage satte sig for, at hun skulle gennemføre den hårde udfordring Iron Man, tænkte hun nemlig ikke, at det ville blive særlig svært. Men nu har hun lært, at hun dengang tog munden for fuld.

- Det er jo ikke muligt at træne op til en Iron Man, når du er alenemor med tre børn og har enten fuldtidsarbejde eller studie, forklarer den unge mors sig.

Hun er dog ikke afvisende for at genoptage træningen, når hendes tre børn er lidt ældre og dermed mere selvstændige.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha dumper igen

Derfor kommer jeg aldrig igang

Men desværre er der endnu en ting, der står i vejen for, at Princess nogensinde skulle få opfyldt sin drøm om at få gennemført en Iron Man.

- Min kondition er sådan lidt, at jeg får den ekstremt hurtigt bygget op. Der går en måned, så kan jeg løbe sådan relativt langt. Men holder jeg op med at træne i halvanden uge, så kan jeg smide det hele, det skal ingenting til, før jeg ryger tilbage i ekstremt dårlig kondition. Så den svinger rigtig, rigtig hurtigt min kondition, forklarer Princess og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr afslører fortid med Sofie Linde

- Det er også derfor, jeg aldrig kommer igang med træningen til en Iron Man, fordi bare en uge, hvor jeg er syg, så er jeg tilbage ved nul og så kan jeg starte forfra. Så synes jeg også, det er svært at holde ved lige, fordi jeg skal virkelig holde det ved lige hele tiden, fordi ellers kommer jeg aldrig rigtigt nogle vejene. Det er virkelig irriterende, og det er også demotiverende, fortæller den unge mor.

- Jeg kan ikke engang tage på en uges ferie, fordi så skal jeg stadig træne sideløbende med, jeg er på ferie, og det gider man jo heller ikke, jo.

LÆS OGSÅ: Kendt reality-hunk er ny paradiso

Pissegod svømmer

Til gengæld er der dog en ting, som Princess ved, at hun har styr på i forhold til at skulle gennemføre en Iron Man.

- Svømning ville jeg sagtens kunne klare, der er ingen tvivl om det, jeg er pissegod til at svømme, det har jeg altid været, også til at svømme langt. Der er ingen problemer der. Det er mere med løbningen og cyklingen... Jeg har astma og har ekstremt dårlig kondition. Men svømning, der er jeg ikke i tvivl, det ville jeg sagtens kunne klare! Måske ikke så hurtigt, men jeg ville sagtens kunne klare distancen, fortæller den unge mor.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

Og selv om det ikke bliver til nogen Iron Man i dette liv for Princess, så har hun alligevel ikke givet helt op på at komme i form.

- Jeg melder mig ind i et fitnesscenter her i næste måned! Men det er bare for at få noget bedre kondition, for jeg har verdens dårligste kondition, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Derfor flytter ‘Paradise’-veninder hver til sit

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Så seriøst er mit nye forhold