Ung mor har fået nok: Jeg trækker mig
'De unge mødre'-deltageren har fået nok af folks mange underetninger til kommunen, og hun trækker nu stikket.
'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha Ellen har gentagende gange yret sin frustration over sine mange følgeres holdninger til hendes private liv, men nu tyder alt på, at nok er nok. Til trods for, at Princess elsker at optage 'De unge mødre', være blogger og influencer på de sociale medier, så er konsekvenserne af det for store.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, jeg ikke kan få lov at dele mit liv, og jeg ikke kan få lov at dele, hvordan man også kan være mor, fordi der sidder et fåtal af folk bag skærmen og underretter mig (sender underretninger om hende til kommunen, red.), skriver hun på sin Instagram-profil.
LÆS OGSÅ: Efter sag om trusler: Princess Natascha frygter ikke politiet
Ifølge den unge mor er der ikke plads til at træde udenfor normen, og hun har derfor set sig nødsaget til at lægge låg på sig selv flere gange, fordi folk kigger skævt til hende, når hun ikke gør som alle andre.
- Jeg ville så gerne dele mere omkring, hvem JEG er bag om alt det, I kender i forvejen. Selvom I tror, at I kender mig, så gør I det langt fra. meget af det, I har set, har været en facade.
LÆS OGSÅ: CHOK: Trækker Princess Natascha sig fra 'De unge mødre'?
Vil have mine børn fjernet
Princess mener ikke, at hun kan dele sit liv åbent, fordi folks fordømmende fordomme stopper hende i at være sig selv 100% i frygt for, hvad det kan få af konsekvenser for hende og hendes børn. Princess fik i 2013 tvangsfjernet sin førstfødte få dage efter fødslen, men fik senere overbevist kommunen om, at hun godt selv kan passe datteren, og de mange indberetninger til kommunen og frygten for igen at miste sine børn får nu Princess til at lukke sin blog.
- Jeg føler mig nødsaget til at stoppe med at blogge, og jeg ligger enormt meget låg på mine opslag på Instagram, fordi folk anmelder mig anonymt til kommunen, og folk prøver vitterligt at få fjernet mine børn fra mig, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Princess Natascha løfter sløret: Skal Miso vaccineres?
Princess havde tænkt over konsekvenserne ved at deltage i 'De unge mødre', men det kommer alligevel bag på hende, hvor vedholdende folk er i deres holdninger om hende.
- I starten var jeg ligeglad, for jeg tænkte, at folk ville stoppe, men det gør folk bare ikke, folk bliver ved. Jeg vidste godt, der var konsekvenser ved at deltage i 'De unge mødre', men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, dette var en af dem - det, I underretter om, har ingen hold i virkeligheden og koster kun kommunen en helvedes masse penge og tid, skriver hun og opfordrer sine følgere til at stoppe op og tænke sig om, inden de sender indberetninger til kommunen.
Læs hele indlægget på den unge mors Instagram HER.
LÆS OGSÅ: Utilfreds Kia raser mod princess Natascha: Hvordan kan hun tillade sig det?