Ung mor er gået fra kæresten

'De unge mødre'-deltageren åbner op om bruddet fra datterens far.

I efteråret 2018 gik Simone Pedersen, 26, efter tre års forhold fra ekskæresten Sebastian, som hun har den 4-årige datter Emily med. Få måneder efter bruddet fandt hun dog kærligheden igen i Kasper, og ganske pludseligt ventede de halvandet år gamle Mille sammen.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Min søn er autist

Men desværre holdte kærligheden ikke. Efter flere op- og nedture, hvor parret før har flyttet fra hinanden og fundet sammen igen, så er forholdet nu endegyldigt begravet. Det fortæller Simone i det nyeste afsnit af 'De unge mødre'.

- Jeg er blevet alenemor, mig og Kasper kunne ikke få det til at fungere. Så derfor har vi valgt at gå hver til sit. Det er jo lidt forvirrende, fordi mig og Kasper har jo sådan lidt gået fra hinanden og fundet sammen, forklarer hun ærligt.

Simone og Kasper havde et turbulent forhold, men nu er det endegyldigt slut

Simone viste første gang Kasper frem til Reality Awards i januar 2019 (Foto: Uffe Kongsted)

LÆS OGSÅ: Ung mor gravid: Bliver alenemor til tre

Troede på forholdet til det sidste

Simone og Kasper fandt sammen i vinteren 2018, og allerede et år efter efter stod de med deres lille Mille i hænderne. Særligt datteren var grunden til, at de prøvede at få det til at fungere, men nu vil de i stedet fokusere på at få et godt samarbejde om deres lille øjesten.

- Vi har hele tiden lidt haft den der tro på, at det skulle nok kunne fungere i sidste ende. Det har vi så fundet ud af, at det kom det ikke til. Så vi gik fra hinanden sådan for alvor for to måneder siden, og jeg er faktisk ret tilfreds med den beslutning, der er taget, fortæller Simone.

LÆS OGSÅ: Ung mor flytter fra kæresten: Det er med til at gøre os stærkere

Hun er i stedet flyttet i en ny lejlighed i Frederikssund sammen med døtrene Mille og Emily.

- Nu har mig og Kasper prøvet så mange gange at se, om vi kan få det til at fungere, og det kan vi ikke, så denne her gang, der er det slut, altså, det skal ikke være ham og mig, slår hun fast.

Herunder kan du se klippet, hvor Simone åbner op om bruddet

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-par åbner op: Vi går i parterapi

Dårlig samvittighed

Selvom Simone har fundet ro i beslutningen om, at hende og Milles far ikke skal være sammen mere, så nager det hende stadig, at hun ikke har kunnet give sine døtre en kernefamilie. Simones egne forældre blev skilt, da hun var 14 år, og det husker hun selv som umådeligt hårdt.

- Jeg vil altid have dårlig samvittighed over, at de skal være skilsmissebørn, altid. Det har jeg det rigtig, rigtig svært ved, fortæller hun ærligt.

LÆS OGSÅ: UH! ‘De unge mødre’-babe dater 'Paradise'-stjerne

Heldigvis tror Simone også, at hendes døtres aldre på 4 og 1,5 år betyder, at de ikke har oplevet bruddet så smertefuldt, som Simone oplevede hendes forældres.

- Det virker ikke som om, at der er nogen af dem, der har "taget skade" eller hvad man siger, eller har mærket den der smerte i, at mor og far er gået fra hinanden, fordi de har været så små, forklarer Simone og slår fast overfor sig selv:

- I det mindste så kan jeg give dem to forældre, som elsker dem højere end noget andet - bare hver for sig.

Herunder kan du se klippet, hvor Simone fortæller om den dårlige samvittighed

LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden