Ung mor flytter fra kæresten: Det er kun med til at gøre os stærkere sammen

Det har været et hektisk år for det unge par, der har besluttet sig for at gå fra hinanden for at redde forholdet.

Af Rikke Lynge - 19. april 2021 kl. 19:25

Vi lærte Sasja Lykke og Andreas Windfeldt at kende i sæson 27 af ‘De unge mødre’. Dengang ventede parret datteren Sommer, der i dag er 2,5 år. I marts 2020 blev parret forældre til endnu en pige, Nynne, som er under udredning, da den lille pige ikke vokser på normal vis. I starten troede forældrene, at hun havde dvægvækst, men det har senere vist sig at være udelukket igen, så nu ved forældrene ikke, hvorfor deres yngste datter ikke har vokset de seneste ti måneder.

– Det vil sige, at vi nu står tilbage i uvisheden igen. Dværgvækst var noget, vi kunne forholde os til, fordi der udelukkende var tale om væksten. Nu kan det gå mange flere veje, og det er svært at forholde sig til. Men vi må holde hovedet højt og se på Nynne, for hun er stadig lige dejlig og glad som altid, skriver Sasja på Instagram, hvor hun også har annonceret, at hun og Andreas har besluttet at gå hver til sit.

LÆS OGSÅ: Ung mor gravid: Bliver alenemor til tre

(Foto: Krestine Havemann)

– Andreas og jeg har valgt at flytte hver for sig – i hvert fald for nu. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det seneste år for os virkelig har været en rutsjebanetur på mange parametre – desværre, skriver Sasja og understreger, at det ikke udelukkende er på grund af datterens sygdomsforløb og udredning.

– Der er ikke én grund i virkeligheden. Jeg kommer ikke til at uddybe, da det er for privat. Men vi har det godt med beslutningen, og vi er begge optimistiske omkring fremtiden. Det bliver godt for os alle med en ny start, skriver Sasja videre i en spørgerunde på Instagram.

LÆS OGSÅ: Philine tager stort skridt efter brud: Beder følgerne om hjælp

Selvom mange ser det som en atypisk beslutning at gå hver til sit for at få det til at fungere, så forklarer Sasja, at det føles som den eneste rigtige beslutning lige nu.

– Vi håber på, at alt det her kan give os begge noget positivt med på vejen, og så vil vi selvfølgelig ses alt, hvad der overhovedet er muligt – især for pigernes skyld! Det her opslag skal derfor heller ikke ses som noget sørgeligt, for det er det ikke i vores øjne. Det her er kun med til at gøre os stærkere sammen og hver for sig. Og så må vi se, hvad fremtiden bringer, skriver Sasja.

Andreas bliver i huset sammen med parrets kat, Musti. Pigerne skal primært være hos Sasja, som får nøglerne til sit nye hus den 1. juni, og indtil da bor hun og pigerne hos Andreas.

LÆS OGSÅ: Mistede lysten til at svømme: Sarah Bro besluttede sin fremtid ude på havet

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! ‘Årgang 20’-baby indlagt