LIVE FRA RETTEN: Tredje dag i retssagen mod Nadia Shila og Heidi
I dag fortsætter retssagen mod 'De unge mødre'-deltagerne Nadia Shila Petersen og Heidi Pedersen. Realityportalen følger sagen live.
Retssagen mod 22-årige Nadia Shila Petersen og hendes mor, 47-årige Heidi Pedersen fortsætter i dag fra klokken 09.30. Det er nu tredje dag i sagen, hvor der forventes af falde dom på torsdag. Realityportalen er naturligvis til stede i retten i Næstved, og herunder kan du følge med i, hvordan sagens tredje dag forløber.
LÆS OGSÅ: Det er Nadia Shila og Heidi tiltalt for
LÆS OGSÅ: Eksperter: Det sker der med Nadia Shila, hvis hun bliver dømt
LÆS OGSÅ: Nadia Shilas søster: Jeg håber, de kommer i fængsel
LÆS OGSÅ: LIVE FRA RETTEN (dag 1): Nadia Shila fortsatte bedrageriet i USA
LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Det ved vi efter første dag i retten
LÆS OGSÅ: LIVE FRA RETTEN (dag 2): Retssagen fortsætter mod Nadia Shila og Heidi
LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Det ved vi efter anden dag i retten
10:06: Retten er hævet for i dag. Retssagen fortsætter på torsdag, hvor der forhåbenligt falder dom i sagen. Vi er naturligvis atter på plads i retten på torsdag. Tak, fordi I fulgte med.
10:03: Torsdag morgen vil bevisførelsen, der relaterer sig til de forhold, som omhandler FJ blive gennemgået. FJ er personen, Nadia Shila har svindlet - eller forsøgt at svindle - for 178.679 kroner.
10:01: W har ikke selv meldt sagen til politiet, men under politiets undersøgelse af Heidi Pedersen, er hans overførsel af pengene dukket op. W fik aldrig kameraet, og han har heller ikke fået sine 1.060 kroner tilbage.
10:00: W fortæller, at på dba.dk ser annoncen på kameraet. Han betaler både for kameraet, og han betaler yderligere 60 kroner for portoen. W ender med at betale 1.060. Sælger kalder sig atter for Susanne, men kontonummeret tilhører Heidi Pedersen.
09:57: Vidnet W har nu indfundet sig i retten.
09:54: Vi er ved sidste forhold. Forhold 81. Det er Heidi Pedersen, som er tiltalt i forholdet. Det drejer sig om en falsk annonce på endnu et kamera.
09:52: Heidis forsvarer har ikke yderligere spørgsmål til vidnet.
09:51: K får ikke kameraet. Han får heller ikke sine penge tilbage. Derefter dør alt kontakt med sælgeren.
09:50: K overfører 750 kroner til en konto, som tilhører Heidi Pedersen - på trods af, at sælger går under navnet Susanne.
09:49: Sælger bed på med det samme, og der var ingen diskussion ang. K's bud på de 750 kroner, selvom det var noget under den fastsatte pris. Samtalen med sælger foregår på både dba.dk og via mail.
09:46: K er på jagt efter et kamera med en større censor, og han ser derfor annoncen på Canon-kameraet på dba.dk. Prisen virkede rimlig, og annoncen virkede troværdig. K bed på annoncen og bød noget under de 1.100 kroner. Han bød 750 kroner.
09:44: Vidnet, K, er med via video.
09:41: Vi er straks videre til forhold 80. Det drejer sig om en falsk annonce på et Canon-kamera på dba.dk.
09:39: Heidis forsvarer spørger, hvordan P skulle komme i besiddelse af bObles-dyrene. Det var meningen, at P skulle afhente dyrene, men da Heidi stoppede med at svare, gik det op for P, at adressen, hvor bObles-dyrene skulle afhentes, slet ikke fandtes.
09:38: P får aldrig dyrene, og hun får heller ikke sine 500 kroner tilbage.
09: 37: Det går op for P, at Heidi tilbyder flere forskellige DBA-brugere bObles-dyrene til samme pris, og hun er derfor nervøs for, at hun er blevet snydt.
09:35: P fortæller, at sælger, Heidi, har flere forskellige bObles-dyr til salg på dba. P spørger derfor, om hun kan få en pris på samtlige bObles-dyr. Heidi fortæller, at mange er interesserede i dyrene, og P skal derfor lave en straksoverførsel. Det gør P.
09.34: Det drejer sig om forhold 78. Det er en bObles-elefant, som er købt på dba.dk til 500 kroner.
09:33: Første vidne er på plads i retssalen.
09:25: Vi er atter på plads i retten i Næstved. Nadia Shilas advokat er ikke tilstede i retten i dag, hvorfor det kun er forhold, som relaterer sig til Heidi Pedersen, der vil blive gennemgået. Anklager og Heidis advokat har indfundet sig i retssalen.