Joachims nødråb til Frederik: Frygter for Isabella
Prins Joachim kender selv alt til udfordringerne ved at være nummer to i rækken.
Prins Joachim, 51, talte ikke kun for sig selv, da han sagde, at det ikke er nemt at have rollen som nummer to i arvefølgen. Det handlede i høj grad også om kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste datter, prinsesse Isabella, 14. Som prins Christians lillesøster risikerer, hun ligesom sin farbror, også at blive fanget som den toer, der pludselig en dag ikke er brug for, når tronfølgeren selv har stiftet familie. Akkurat som det er sket for prins Joachim.
I et åbenhjertigt interview med det franske ugeblad Point de Vue fortalte han forleden om, hvor svært det er at forstå og navigere i den position.
LÆS OGSÅ: Hanløverne Seier og Ellemann: Hyggede på luksushotel
- Mellem os, så er det mere kompliceret. Kronprinsen skal blot følge tingenes gang. Men intet er defineret, hvad angår den rolle, der tilhører nummer to og hans hustru. Hverken skriftligt eller mundtligt. Min far kendte den samme utilfredshed, og det lykkedes ham aldrig at få en klarhed over sin plads i den kongelige familie, forklarede prins Joachim om sin uafklarede situation.
- Det er ikke altid lige let. Det er op til os selv at finde ud af det, mens vi bliver på pladsen som nummer to, siger prins Joachim, der overfor Point de Vue udtrykte håb om at kunne diskutere sagen med sin bror.
LÆS OGSÅ: Marie Bach Hansens vigtige læring: Jeg har brug for ro
Ingen årpenge
At kronprinsparret kan have lagt en plan for prinsesse Isabellas fremtid som såkaldt toer løftede kongehuset dog en smule af sløret for i 2016, da man i forbindelse med prins Nikolais forstående 18-års fødselsdag afviste, at hun skulle have årpenge.
- Det er ikke forventningen, og det har det aldrig været, at andre end prins Christian til sin tid skal have årpenge, sagde kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.
LÆS OGSÅ: Joachim og Marie om livet i Frankrig: Vi er friere her
Prins Joachim modtager årligt 3,9 millioner kroner i statsydelse – penge der ikke kan ”nydes i udlandet” uden folketingets samtykke, men som han administrativt har fået lov at tage med til Frankrig i forbindelse med sin udstationering.
I nogle medier blev interviewet i Point de Vue tolket som et direkte angreb på kronprins Frederik. Også fordi ugebladet udkom blot et par dage før prins Christians konfirmation og dermed tog en del af opmærksomheden fra den glade begivenhed. Det var især påfaldende, fordi prins Joachim og prinsesse Marie havde meldt afbud til familiefesten på grund af de omfattende Covid-19-karantæneregler.
LÆS OGSÅ: Mary dybt rørt: Min lille store mand
Men da B.T. i sidste uge opsøgte prins Joachim foran den danske ambassade i Paris, hvor han arbejder som forsvarsattaché, slog han dog fast, at det ikke blot handlede om hans egen situation, men alle andre i samme position.
- Jeg talte om den frustration, jeg har, fordi jeg er en ud af mange toere i Europa. Vores rolle i kongehusene er ikke defineret, sagde han til B.T. og afviste at gå yderligere ind i diskussionen.
LÆS OGSÅ: Kong skrald: Kronprinsen trækker i arbejdstøjet
Anede intet om Harrys interview
At prins Joachim pludselig begyndte at tale om sin uafklarede rolle i kongehuset og i samme interview roste prins Harry, vakte stor opsigt.
- Jeg har enorm respekt for prins Harry. Han er meget modig. Han har turdet følge sit hjerte. Han er den eneste, der ved, hvordan han tænker, sagde prins Joachim til Point de Vue.
LÆS OGSÅ: Kong skrald: Kronprinsen trækker i arbejdstøjet
Kongelige kommentatorer udlagde det i første omgang som en støtte til Harrys opgør med familien, men i virkeligheden handlede det blot om hans udtræden af kongehuset og flytning til USA.
For til B.T. forklarer prins Joachim, at hans og prinsesse Maries interview med det franske blad er lavet før Oprah Winfreys tv-interview med prins Harry og hertuginde Meghan. Det blev sendt på amerikansk tv den 7. marts, og det er således næsten tre måneder siden, Joachim og hans familie havde besøg af Point de Vue i deres lejlighed i Paris.
LÆS OGSÅ: Kira Eggers er rejst: Mission i Mexico
LÆS OGSÅ: Isabellas søde hemmelighed: Derfor smiler hun