Medie: Dronning Silvia i bedring

Den svenske dronning måtte aflyse sine planer som følge af alvorlig sygdom. Men nu tyder det på, hun er i bedring.

Det er ikke mere end fire dage siden, det svenske kongehus i en pressemeddelelse kunne berette, at dronning Silvia var alvorligt syg med en slem luftvejsinfektion, og måtte aflyse sin deltagelse i et statsbesøg til Singapore.

LÆS OGSÅ: Kongehuset melder ud: Det er slut  

Men nu ser det ud til, at dronningen er i bedring og snart kan fortsætte sine royale pligter.

- Dronningen har det bedre, og planlægningen for hende i næste uge ligger fast, siger Margretha Thorgren, hoffets informationschef til Svensk Damtidning.

Ifølge den kongelige kalender rejser dronningen blandt andet til Tyskland i næste uge, hvor hun skal deltage i åbningen af Childhood-Haus Saarland i Hamburg.

LÆS OGSÅ: Det siger oddsene: De vinder "Vild med dans" i aften