Johnny Madsen under optagelserne til "Ja for Fanø" på TV 2 Fri.

Johnny Madsens familie raser over ny bog

Madsens tidligere lydmand og manager, Henrik Røde Jensen, bruger hemmelige optagelser til en bog, der skal udkommer i december.

Da Johnny Madsen sagde nej til at medvirke i Mikael Bertelsens "Det sidste ord" på TV 2, blev det i stedet startskuddet til nogle hemmelige optagelser med hans tidligere lydmand og manager, Henrik Røde Jensen.

LÆS OGSÅ: Kim har solgt kolonihaven: Det blev for meget

Det er blevet til bogen "Johnny Madsen - Uden filter", der udkommer fredag den 29. november, og i foråret følger udgivelsen af de 10 videopodcast, der er baggrund for bogen.

Ariklen fortsætter under videoen...

Men begge dele modsætter Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, sig.

Han fortæller til Ekstra Bladet, at videooptagelserne blev lavet i forbindelse med udgivelsen af Madsens erindringsbog "Tilværelsen blev min skæbne", som udkom sidste sommer.

LÆS OGSÅ: Linse: Jeg var psykopat

- Optagelserne skulle oprindeligt bruges til promovering af erindringsbogen, så der har aldrig været tale om, at der skulle komme en bog ud af det. Det der med, at det er min fars 'sidste ord', og dét at Røde bruger optagelserne, som Johnny lagde ned i sin tid - det skulle jo aldrig ud, siger han til avisen.

Ifølge Johnny Madsens manager, Jeanett Exner, modtog Henrik Røde Jensen i "omegnen af 100.000 kroner samt et maleri" for at arkivere optagelserne hos det grafiske designbureau Kirk og Kløgt, som sammen med forlaget Momenta stod bag "Tilværelsen blev min skæbne".

LÆS OGSÅ: Et nyt venskab spirer i kolonihaven: Kurt hjælper Lisbeth videre

- Tænk, at jeg skal tage den her snak nu. Jeg har virkelig forsøgt at undgå kameraer, mikrofoner og journalister i 14 dage, siden Johnny døde, og det er lykkes mig. Men nu er jeg nødt til at udtale mig, fordi det her er hans eftermæle, og det havde Johnny forventet af mig. Johnny ville ikke have det. Jeg ved det, siger Jeanett Exner til Ekstra Bladet.

Direktør på forlaget Momenta, Olav Skaaning Andersen, forklarer avisen at han var til et møde med Exner og Madsen for at tale om en opfølger til "Tilværelsen blev min skæbne".

- Vi sagde, at man jo kunne få en ghostwriter på, men det var meget vigtigt for ham (Johnny Madsen, red.), at han selv skulle skrive den. Han var jo kunstner, gik op i sproget og havde høje standarder. Så jeg har meget svært ved at forestille mig, at han senere ville give en anden den opgave, siger Olav Skaaning Andersen til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaard frygtede ikke døden: Forenes med Gitte

I sidste uge fortalte Henrik Røde Jensen til flere medier, at han havde en særlig aftale med Johnny Madsen om brugen af optagelserne.

De blev lavet i Madsens atelier på Fanø, som også var centrum for TV 2 Fri-reportageserien "Ja for Fanø".

LÆS OGSÅ: Lars Lilholt: Livet har lært mig, at du ikke skal lyve over for kvinder

- Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere, sagde han, men han var ikke optaget af døden. Min aftale med Johnny var, at det var et fortroligt projekt mellem ham og mig. Men Johnny har tit sagt til mig og mange andre, at han ikke havde noget til gode. Han har levet et hårdt liv, men sådan er det at være rockstjerne i Danmark og at være allemandseje, sagde Henrik Røde Jensen til TV 2 Nord.

LÆS OGSÅ: Lisbeth kæmpede med hjerteproblemer: Giver status på helbredet

Overfor Ekstra Bladet afviser han at have fået penge for at tilbageholde optagelserne, men fastholder at han indgik en fortrolig aftale med Johnny Madsen.

- Jeg har lavet denne aftale med Johnny Madsen, og det er en aftale, som jeg forholder mig loyalt til. Det var Johnny Madsens helt klare ønske, at både videopodcast og samtalebog først skulle udkomme, når han ikke var her mere, siger Henrik Røde Jensen til avisen.

Rasmus Madsen ønsker ikke overfor Ekstra Bladet at kommentere muligheden for retslige skridt mod Henrik Røde Jensen.