Joachim og Marie om livet i Frankrig: Vi er friere her

Flytningen til Frankrig og Joachims blodprop sidste år har givet prinsefamilien et nyt perspektiv på tilværelsen.

Det er ikke kun blodproppen, der har vendt op og ned på prins Joachim og prinsesse Maries liv. Flytningen til Frankrig har givet dem et nyt perspektiv på tingene og ikke mindst lysten til at ændre på nogle af dem.

Det fortæller parret i et åbenhjertigt interview med det franske ugeblad Point de Vue.

LÆS OGSÅ: Mary om prins Christians beslutning: Vi støtter ham

Marie beskriver Danmark som et konsensusland og siger, at Joachim i Frankrig er begyndt at udtrykke sig mere og tage stilling.

- At man er stille, betyder ikke, at man er hyklerisk, men det kan måske forklare, hvorfor Danmark er det land, som folk er gladest for at bo i. Det er formentlig, fordi vi ikke leder efter problemer, siger prins Joachim, der også bliver spurgt til sin rolle i arvefølgen.

LÆS OGSÅ: Dronningen og den jødiske flygtning: Bevægende møde

Prins Joachim og prinsesse Marie viser i den store reportage deres lejlighed i Paris frem for Point de Vues læsere. For halvandet år siden havde de det konkurrerende blad, Paris Match, på besøg. Ingen danske medier har endnu været inviteret indenfor (Foto: Point de Vue)

Vil finde deres nye plads

Som kronprinsens lillebror var han i mange år nummer to i arvefølgen og repræsenterede ofte kongehuset. Den rolle har han ikke længere, nu hvor han efter en næsten etårig videreuddannelse på det franske forsvarsakademi er blevet ansat i en treårig stilling som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris.

Et forløb som de ikke selv havde fået idéen til.

Sidste år afslørede prinsesse Marie, at de ikke selv ”havde valgt” det, men der er ingen tvivl om, at de har fundet en stor glæde i det alligevel.

LÆS OGSÅ: Joachim og familien i Paris: Nyder friheden

- Mellem os, så er det mere kompliceret. Kronprinsen skal blot følge tingenes gang. Men intet er defineret, hvad angår den rolle, der tilhører nummer to og hans hustru. Hverken skriftligt eller mundtligt. Min far kendte den samme utilfredshed, og det lykkedes ham aldrig at få en klarhed over sin plads i den kongelige familie, forklarer prins Joachim om sin uafklarede situation.

- Det er ikke altid lige let. Det er op til os selv at finde ud af det, mens vi bliver på pladsen som nummer to, siger prins Joachim, der i interviewet med Point de Vue udtrykker håb om at kunne diskutere det med sin bror.

- Det håber vi. Men for nu er vi i Frankrig uden mulighed for at rejse.

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær i sorg: Rørende farvel

Den engelske prins Harry får stor ros af prins Joachim for at tage beslutningen om at forlade det engelske kongehus. Han flyttede sidste år til USA sammen med sin hustru, Meghan, og deres søn Archie. – Jeg har enormt respekt for prins Harry. Han er meget modig. Han har turdet følge sit hjerte. Han er den eneste, der ved, hvordan han tænker, slår prins Joachim fast (Foto: Malene Porup)

Prinseparret slår dog fast, at deres største ønske er at være gode repræsentanter for Danmark og den kongelige familie.

- Vi føler os friere her. Måske betyder det, at vi kan finde vores nye plads, altid med målet af repræsentere familien og vores land på bedste vis, siger prinsesse Marie.

LÆS OGSÅ: Har du undret dig: Derfor hylder Lene Beier kun andenpladsen

LÆS OGSÅ: Efter 21 dage uden hårvask: Kæresten vil beholde krøllerne