'De unge mødre'-stjerne scorede ekskærestens kammerat
Den unge mor afslører, at hun snart har børn med to fra det samme fodboldhold.
I efteråret 2018 fortalte Simone Pedersen fra ‘De unge mødre’, at hun havde valgt at gå fra kæresten Sebastian, som hun har datteren Emliy med. De to nåede at danne par i tre år, men til sidste var følelserne bare væk. Kort tid efter fandt Simone dog de kærlige følelser frem igen, da hun mødte Kasper, som hun for første gang viste frem, da hun ankom på den røde løber til Reality Awards tilbage i januar.
Til november bliver Simone og Kasper forældre sammen for første gang, når de sammen får en datter. I den igangværende sæson af 'De unge mødre' fortæller Simone mere om, hvordan de to mødte hinanden - og hun afslører, at Kasper og Sebastian i forvejen kendte hinanden.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager skal giftes: Drømmer om stort prinsessebryllup
- De spiller fodbold sammen, fortæller Simone til Maria og Nanna-Johanne, og den nyhed har førstnævnte mere end svært ved at håndtere.
- Ja, du hørte helt rigtigt. Jeg har snart børn med to fra samme fodboldhold. Jeg er ikke oppe at se fodboldkampe, kan jeg godt fortælle dig, griner Simone.
Maria er helt i chok og synes, at det er så akavet og sjovt, at hun helt får tårer i øjnene. Og hun skal lige have skåret det hele ud i pap.
- Ja, de spiller på samme hold i samme by i samme klub, slår Simone fast.
SE BILLEDERNE: ‘De unge mødre’-stjerne er gravid: Vi venter en …
Herunder kan du se klippet, mens du kan se den igangværende sæson af 'De unge mødre' på Dplay:
LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslørede sønnens navn: Nu har hun ændret det