Martinna (Foto: Janus Nielsen)

Bekymret 'De unge mødre'-deltager åbner op om kræftfrygt

Martinna har opdaget knuder i sit bryst og har flere symptomer på brystkræft.

For Martinna Petersen fra 'De unge mødre' har de seneste dage ikke været nemme, og weekenden kan blive ekstra lang for den unge mor. Hun bekymrer sig nemlig ekstra meget for helbredet i denne tid.

På sin Instagram Story fortæller hun, at det har været nogle nederen dage, og selv om hun har været i tvivl om, hvorvidt hun skulle dele det med følgerne, så vælger hun alligevel at fortælle det.

- Jeg har opdaget nogle knuder i mit bryst, og jeg fik forleden også et blåt mærke på mit bryst. Jeg googlede løs og fandt ud af, at jeg måske godt kunne have nogle symptomer på brystkræft, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager skal giftes: Drømmer om stort prinsessebryllup

Skubber det fra sig

Det har naturligvis fået bekymringen frem hos Martinna, som prøver at skubbe det fra sig.

- Det har været nogle lidt mærkelige dage, og jeg er lidt meget bekymret. Men jeg prøver ikke at tænke for meget over det, for jeg kan mærke, at det vil trigge min angst, hvis jeg begynder tænker det hele igennem. Så jeg prøver at skubbe det væk og vil helst ikke have noget med det at gøre og tænke det for meget igennem, fortæller hun.

'De unge mødre'-deltageren skal derfor til lægen på mandag, hvor hun skal undersøges nærmere. Indtil da vil hun forsøge ikke at tænke for meget over det.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjernens farlige tur: Jeg frygter at blive bombet

"Alt skal nok gå"

Efter hun delte sine bekymringer, har hun modtaget en lang række søde beskeder fra sine følgere. Det takker Martinna for på Instagram.

- Jeg er OK, men det har selvfølgelig sat en masse tanker i gang. Jeg prøver dog at skubbe det væk, for jeg har virkelig ikke lyst til at deale med det, skriver hun og fortsætter:

- Nu må vi se, hvad lægen siger på mandag og så tage den derfra. Men jeg er så glad for at høre fra andre, som har stået i samme situation, hvor der ikke har været noget. Alt skal nok gå, slår hun fast.

SE BILLEDERNE: ‘De unge mødre’-stjerne er gravid: Vi venter en …