Geggo og Cengiz (Foto: Janus Nielsen)

Ærlige Geggo: Troede, Cengiz ville smutte

'Familien fra Bryggen'-stjernen havde forberedt sig på, at hun nok skulle klare livet som alenemor. Hun forventede ikke, at Cengiz ville blive under graviditeten.

I lang tid tænkte 'Familien fra Bryggen'-stjernen Stephanie Karma Salvarli, at hendes mand på et eller andet tidspunkt ville få nok og smutte fra ansvaret, der følger med, når man bliver far. For det havde hun selv oplevet og mærket i hele sin egen barndom. Derfor var hun blevet i tvivl, om mænd, der bliver i et forhold og virkelig har lysten til at være far, overhovedet findes.

Det gjorde de, viste det sig. I hvert fald kom tidspunktet, hvor Cengiz smuttede, aldrig. Det var endda ham, der først tog fat på drømmen om at blive forældre, og det ville han være sammen med Geggo.

LÆS OGSÅ: Oliver om Gunnvør: Hun er den bedste mor

- Det var faktisk ham, der gav bolden op og smed mine p-piller i skraldespanden. Men jeg havde hele tiden i baghovedet, at hvis han nu skulle smutte, så ville det nok gå det hele, for jeg havde jo set, at kvinder kunne klare sig selv. Det kunne jeg også. Men han blev. Hele vejen igennem. Gennem en spontan abort, hvor jeg helt sikkert har været et nervevrag, da jeg blev gravid med Alba og var superhormonel - hvad jeg ikke har budt ham i den garviditet - og så blev han der sørme også, efter hun var blevet født. Og han er her stadig, nu hvor nummer to er på vej. Vi må håbe, han holder ud, nu hvor nummer to er på vej, fortæller 30-årige Geggo i et stort interview bragt i det nyeste nummer af  Vores Børn. 

Geggo havde forberedt sig på, at hun sagtens kunne være alenemor, og hun forestillede sig, at det var sådan, det kom til at gå hende senere. Den tilgang til at blive mor fik hun i sin barndom og ungdom, hvor hun erfarede, at hun klarede sig helt fint, selvom det var uden en far i livet. Men omvendt vidste Geggo ikke, hvad hun gik glip af.

LÆS OGSÅ: Bendtner efter familiekonflikt: Sådan er forholdet til min mor i dag

Geggo, Mopper og Linse uden en far

- Jeg har aldrig prøvet andet, så jeg ved ikke, om jeg har savnet en far i mit liv. Men jeg kan kigge på min egen datter, som har en rigtig god en af slagsen - jeg under hende det så, så forfærdeligt meget, jeg under hende jo alt det gode i hele verden, hun er min stjerne - men jeg kan godt nogle gange tænke: Nej, hvor er du heldig. Det må alligevel være lidt fedt at have en mand i dit liv, der elsker dig så højt, fortæller Geggo videre i interviewet.

Hun synes, at Cengiz er verdens bedste far. Hendes egen far var afhængig af hårde stoffer den første lange del af hendes liv, og i 15 år havde de ikke kontakt. Da hun efter den lange periode blev genforenet med ham, var der ingen kemi eller noget, der på nogen måde kunne føre til et far-datter-forhold. I dag er han død.

LÆS OGSÅ: Geggo er snart mor til to: Det vil jeg gøre anderledes anden gang

Hverken Geggo, Linse, eller Mopper voksede op med en far. Men det gør Alba nu. Og det vil den lille pige, som vokser i Geggos mave og ankommer engang i sensommeren, også gøre. Derfor er det måske meget naturligt, at Geggo kan blive ramt at lykke og en form for stolthed.

- En gang imellem sidder jeg lige og kigger rundt - først på min fede mave, så på mit barn, der går nøgen rundt og underholder hele huset, på min mand og mine hunde - og så tænker jeg: Det har jeg sgu gjort meget godt det her. Jeg er landet et ret godt sted, siger hun.

LÆS OGSÅ: Husker du Ciano? Her er han i dag

Læs hele interviewet med Stephanie Karma Salvarli i det nye nummer af magasinet Vores Børn, som er på gaden fra d. 25. juni. Her fortæller hun også om at vokse op med en mor, der ofte sidder i fængsel.