Dropper 'Stjerneboksning': Det, vi tjener mindst på

For andet år i træk aflyser Geggo og Cengiz det store event, og det er der flere grunde til.

Hvis du havde håbet på at se landets realitystjerner mødes i en boksering og banke hinanden på lovlig vis i 'Stjerneboksning' 2024, så er der dårligt nyt.

LÆS OGSÅ: Charlotte Bøving giver status på helbredet

Tilbage i marts kunne kendisparret Stephanie "Geggo" og Cengiz Salvarli afsløre, at årets 'Stjerneboksning' var lagt på hylden for en stund, men nu fortæller parret i podcasten 'Helt ærligt', at beslutningen endeligt er truffet.

- Vi har gang i meget. Derfor har vi taget en stor beslutning om at droppe et af vores projekter. Det er ikke sikkert, det falder i god jord hos alle. Der er nok rigtig mange, der kommer til at blive rigtig sure over det, indleder Geggo.

LÆS OGSÅ: Ikke set i 'Bachelorette': Så syg var Anton

- Vi valgte i sidste øjeblik at stoppe 'Stjerneboksning' for nu. Jeg tror også, man skal huske ikke at tage for meget ind, for vi har også en familie, vi skal passe. Det nytter ikke noget, at vi sidder og arbejder på vores telefoner derhjemme, efter vi er kommet hjem med børnene, og det gør man med 'Stjerneboksning'. Det er et fuldtidsarbejde, forklarer Cengiz.

Det stort anlagte realityevent var ellers allerede i støbeskeen, og de havde fundet en række friske deltagere. Men de nåede aldrig at starte træningen, der ellers ville være ved at nå sin afslutning nu, og parret trak altså stikket fra bokseringen i sidste øjeblik. Og det har de ikke fortrudt.

- Det er noget tid siden, at vi tog beslutningen, og vi har sagt til hinanden minimum engang i ugen, hold kæft hvor er jeg glad for det, lyder det fra Geggo.

LÆS OGSÅ: Anna Seneca raser: Det burde være mig

Tidskrævende

Stjerneparret har tre styks 'Stjerneboksning' på CV'et. Det løb første gang af stablen i 2019, mens det blev aflyst i 2020 og vendte stærkt tilbage i 2021 og 2022. Men også sidste år valgte de at aflyse, fordi de havde for mange andre ting i kalenderen.

- 'Stjerneboksning' var en stor ting i vores liv. Men der er ikke plads til det. Så er der noget, der skal skæres fra. Og det projekt er det, der er mindst vigtigt for mig, og det er det, vi tjener mindst på, forklarer Geggo og fortsætter:

- Alt skal ikke handle om penge. Det handler også om den tid, vi bruger på det.

LÆS OGSÅ: Så vild er ny sæson 'Stormester'

Artiklen fortsætter under billedet...

Stephanie Karma Salvarli, Linse Kessler og Cengiz Mads Salvarli til Stjerneboksning i 2022

Det var da heller ikke, fordi det planlægningen af bokseeventet var den fedeste tjans for Geggo, der sammen med Cengiz også har gang i både podcast, tv, husrenovering og to børn.

- Jeg har aldrig syntes, at 'Stjerneboksning' var fedt i opstarten, forklarer hun, mens Cengiz tilføjer:

- Du hadede det. Det er der, du altid springer fra.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-par er blevet skilt

Geggo forklarer, at de normalt laver projekter, hvor de kun er afhængige af sig selv. Derfor havde hun svært ved at holde ud at se på fra sidelinjen, mens andre skulle overholde deres pligter.

Om der kommer en dag, hvor vi igen kan se realitystjerner dele øretæver ud til hinanden, må tiden vise.

- Vi kan ikke sige nu, at vi aldrig kommer til at lave det. Man ved aldrig, hvad der sker i fremtiden. Men for nu har vi lagt det fuldstændig ned, afslutter Cengiz.

LÆS OGSÅ: Sådan reagerede børnene på Dennis Knudsens nye ansigt