Nadia Shila går i Natascha Lineas fodspor
Inden længe udkommer Natascha Lineas første bog, og nu går en anden ung mor i hendes fodspor.
Først var det dobbeltnavne, der var på mode i 'De unge mødre', men nu ser det ud til, at trenden har skiftet, og det sidste nye er, at man skal udgive en bog om sit liv. Ifølge planen skulle Natascha Lineas bog komme på hylderne i slutningen af april, og nu melder en anden ung mor sig på banen og afslører, at hun overvejer at skrive en bog.
- Der er utroligt mange, som har forespurgt, om jeg ikke kan forsøge at skrive en bog omkring mine oplevelser som hjemløs herovre samt hele min kamp. Det er en tanke, jeg selv også har gået og leget med, skriver Nadia Shila på sin blog og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Jeg har fejlet rigtig meget med Kyle
- Jeg synes selv, det kunne være sjovt og spændende at prøve, og jeg er derfor stille og roligt startet, da jeg alligevel det meste af tiden sidder og ammer og derfor har noget ekstra tid på hænderne.
Det er langt fra sikkert, at det hujer Natascha Linea, at Nadia Shila går i hendes fodspor, det var nemlig Nadia Shilas deltagelse i programmet, der fik Natascha Linea til at trække sig, så der er kold luft mellem de to unge mødre.
LÆS OGSÅ: Geggo om Nadia Shila: Mit mor-hjerte græder
En lang tidslinje på halvandet år
På sin Instagram løfter Nadia Shila sløret for, hvad bogen skal indeholde, idet hun har lavet en tidslinje over handlingsforløbet. Den starter i august 2016, hvor hun forlod Danmark sammen med sin mor, Heidi, og sønnen, Kyle. Og man må sige, at der er sket en del for Nadia Shila på det halvandet år, der er gået siden da, hvilket den tre sider lange tidslinje vidner om.
Hvad der startede som den amerikanske drøm om et liv som skuespiller og væk fra de bedragerianklager, der foreligger i Danmark, endte med et liv på gaden og en tvangsfjernelse af sønnen, som for lige knap et år siden blev sendt tilbage til Danmark. Nu har den unge mor dog fået vendt skuden, og for en måned siden blev hun mor igen og har fået tag over hovedet sammen med sin HIV-smittede kæreste.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om kæresten: Vi skal giftes og have børn
På Instagram følges Nadia Shila af lige knap 43.000 folk, og hun deler vandene med alle de opslag, hun laver. Der er folk, der hepper på hende og håber på det bedste, og så er der dem, der mener, hun bør komme hjem og tage sin straf - og det der er værre. Fælles for alle følgerne er dog, at de er spændte på, hvad der kommer til at ske nu for den unge mor, og det er da også det spørgsmål, tidslinjen slutter med.
LÆS OGSÅ: Drømmen brast med Amalie: Peter Birch afslører ny flamme
LÆS OGSÅ: Nadia Shila er skuffet over sin mor: Det er hårdt