Drømmen brast med Amalie: Peter Birch afslører ny flamme

Det lader til, at Peter Birch allerede er kommet videre fra planerne om at finde sammen med Amalie igen.

I går kunne Realityportalen.dk fortælle, at Peter Birch har givet op og droppet planerne om at finde sammen med Amalie Szigethy igen. Her fortalte han, at det dels var en aflyst rejse, men også mængden af drama i Amalies liv, der gjorde udslaget. Meget tyder dog på, at årsagen til, at han nu har droppet Amalie, også skal findes i den nye pige, Peter afslører, at han har mødt.

- Jeg har mødt en ny pige. Det er ikke nogen hemmelighed, at hun er ung. Hun er også flot. Hun er fra Nordsjælland, men hun vil slet ikke have noget ud. Hun er en fornuftig pige i forhold til alle de andre. Hun er ikke en diskotekspige, og hun går ikke i byen hver weekend. Det er meget rart, fortæller Peter om sin nye flamme.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Linse åbner Bed & Breakfast i Spanien

Det var lidt af en tilfældighed, at Peter mødte den pige, han lige nu tilbringer meget af sin tid med.

- Jeg sidder på en café på Frederiksberg og har et møde. Så sidder der to piger ved et andet bord og drikker kaffe, og mødet blev lidt rodet, for de her piger tog vores opmærksomhed. Det var lidt akavet. Så faldt vi snak med dem, og så endte det med, at vi skrev lidt sammen, og så spurgte jeg hende, om vi ikke skulle ud, fortæller Peter og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Peter Birch afslører: Derfor har jeg fået langt hår

- Så tog vi ud, og så gik vi hver til sit, og så tænkte jeg, at det var mærkeligt, at hun ikke skrev. Så skrev jeg til hende igen, om vi ikke skulle ses igen. Så endte det med, at vi fik lidt rødvin, og så kunne jeg ikke køre hende hjem jo, og så sov hun hos mig. Så har vi snakket rigtig godt sammen lige siden.

Peter kunne ikke trække 'jeg-er-kendt'-kortet for at imponere sin nye flamme.

- Vi er meget ens. Jeg tror godt, at det kan udvikle sig. Hun er ret modsat i forhold til andre, jeg har været sammen med. Jeg tror ikke, at hun vidste, hvem jeg var, da jeg mødte hende. Hun hader faktisk alt med pressen. Det er slet ikke hende. Hun synes det er mega nederen, at jeg har en ekskæreste, der er så kendt, som hun nu engang er.

LÆS OGSÅ: Kylie Jenners datter har ændret far

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold