Kongeparret støttede de efterladte: Sammen i sorgen

Der var både smil og tårer på den følelsesladede dag, da familier samt kongeparret mindedes de faldne soldater under flagdagen for Danmarks udsendte.

Kong Frederik og dronning Mary indledte i sidste uge traditionen tro flagdagen for Danmarks udsendte med at ære de faldne soldater ved en kranselægning på Kastellet i København.

LÆS OGSÅ: Kommer først hjem i december: Her er kronprins Christian nu

Fra deres plads foran Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948, kunne de efter en række taler følge, hvordan soldaternes pårørende forlod deres pladser.

De skulle samles i refleksions- og minderummet, hvor navnene på de faldne er indgraveret på murene.

Og da de efter en stille stund kom tilbage, mødte kongeparret deres blikke på rørende vis.

Der var både smil og tårer på den følelsesladede dag, hvor familier var kommet fra hele Danmark for sammen at mindes.

Udover at anerkende de udsendtes pårørende, har flagdagen siden 2009 været afholdt for at hædre alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og det danske sundhedsvæsen.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi

Artiklen er første gang bragt i HER&NU-bladet og er en redigeret udgave. Du kan tegne et abonnement lige HER.

Se billeder herunder...

Ved ankomsten til Kastellet inspicerede kongen den opstillede styrke og veteranerne, der deltog med deres fane
Dronningen var iført en mørkeblå kjole fra engelske Jane Atelier, en mørkeblå hat og en markant perlehalskæde.
Kongeparret rettede båndet på deres krans ved monumentet, der er beklædt med bornholmsk Paradis granit.
Der var både smil og tårer, da de efterladte kom tilbage fra minderummet.
Majestæterne sluttede dagen af med en mindegudstjeneste i Holmens Kirke og parade på Christiansborg Slotsplads.
Ved mindegudstjenesten var der plads til en hyggelig stund og et smil for kongeparret.