Philine Roepstorff

Ulykkelige Philine: Jeg er skuffet og ked af det

Planerne gik ikke helt som forventet for tv-kendissen.

De fleste ved, at renoveringsprojekter godt kan trække tænder ud. Men for Philine Roepstorff, der står mit i renoveringen at sit kommende hjem med fodboldkæresten Jacob Bruun Larsen, er der snart ikke flere tænder tilbage at trække i.

LÆS OGSÅ: WHAT! Anne Laxholm vender tilbage i 'Vild med dans'

Artiklen fortsætter under videoen...

Hvad der skal ende med at være parrets drømmebolig, har udviklet sig til et sandt mareridt. Det åbner Philine op om i en række stories på sin Instagram.

- De her dage føler jeg mig faktisk så ulykkelig. Det er en mega forkælet følelse måske, når man er i gang med at bygge noget fantastisk. Men følelsen lige nu er bare, at jeg er så skuffet, ked af det og utilfreds med byggeprocessen. Så meget at jeg faktisk overvejer at kaste håndklædet i ringen, skriver modellen, der er nået dertil, hvor hun ser det som den eneste mulighed.

Influenceren har delt et billede, hvor man kan se, at væggene er blottet ind til lægterne, og gulvet består af grus og beton.

Det er altså langt fra et hjem, der vil være beboeligt i den nærmeste fremtid, og det skyldes blandt andet, at Philine efter eget udsagn er blevet svigtet af leverandørerne.

- Jeg kommer derind flere gange om ugen og bliver lige skuffet hver gang over at se, at der ikke sker noget. Så har jeg oven i købet nogle leverandører, som bare har spildt min tid i tre måneder, fordi fordi de nu ikke kan levere, eller bare er "forsvundet”, skriver hun videre.

LÆS OGSÅ: Teresa afslører: Var gravid med Teitur

Presset økonomisk

Udover at tage meget af Philines tid, så giver det mislykkede projekt også anledning til en række økonomiske skrupler. Og så hjælper det ikke på det, at hun står alene med projektet, mens kæresten er i Tyskland, hvor han spiller for Bundesliga-klubben Hoffenheim.

- Jeg er alene pige om dette projekt, og jeg har ingen penge lånt i banken til noget, så jeg kæmper mega hårdt for at have råd til alt. Jeg arbejder i døgndrift med flere forskellige jobs, sælger ud af alt jeg ejer, henter tilbud hiem og ser ikke min kæreste. Samtidig med at jeg skal have tid og overskud til at tage mig af processen, skriver Philine, der samtidig er i gang med at pakket parrets tidligere hjem i Manchester sammen, og fortsætter:

- Jeg føler lige nu, at jeg hverken kan eller vil arbejde mere for dette projekt, når det gør mig så ked af det. Og jeg savner at have et hjem.

Philine slår dog fast, at hun er ulykkelig i byggeprocessen, men at hun fortsat er lykkelig i sit liv med sin familie, mand og hunden Batman.