Christiane trækker stikket

Efter 10 år gik den ikke længere.

Nu er det slut med at inspirere kvinder i Christiane Schaumburg-Müller Åxmans webunivers.

Efter 10 år i luften har iværksætteren nu valgt at lukke sit online kvindemagasin ChriChri.

LÆS OGSÅ: Julia Sofia og Mark i nyt tv-program: Har aldrig gjort noget lignede

Det skriver hun til sine godt 80.000 følgere i et opslag på ChriChris Instagram-profil.

- Det gik så godt – lige indtil det ikke gjorde længere! Vi troede, vi kunne rejse os igen efter den voldsomme tilbagegang under pandemien, men desværre er det ikke lykkedes. Det har været en lang og opslidende process siden COVID-nedlukningen, med både interne og eksterne udfordringer, som vi ikke har kunnet overkomme, indleder 42-årige Christiane opslaget og fortsætter:

- Jeg havde en drøm, jeg fulgte den, og jeg gjorde den til virkelighed. Det vil altid stå som en af mine største bedrifter i min karriere – og mest lærerige. Alt har en ende og det har ChriChri også. Længe leve et smukt kapitel. Når noget slutter, starter noget nyt. Og jeg er langt fra færdig.

Den tidligere 'Vild med dans'-vært forsikrer dog følgerne om, at nedlukningen ikke er nogen grund til at stoppe med at følge med på Instagram-profilen. Den beholder hun nemlig stadig.

- Jeg ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, men jeg ved, at jeg elsker at dele mine erfaringer, tale med jer (og mig selv), inspirere og blive inspireret. Med alt fra mad, rejser, tv serier, bøger, ja alt faktisk! Med det i tankerne går jeg i tænkeboksen, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Julia Sofia og Mark i nyt tv-program: Har aldrig gjort noget lignede

Det er dog en lidt anden historie med hjemmesiden.

- Hjemmesiden er lukket – faktisk blev domænet (ChriChri.dk) nappet lige for næsen af mig. En tilfældighed og et øjebliks uopmærksomhed i starten af året gjorde, at en anden nu driver domænet og har oprettet et SEO site med artikler i kategorier, som minder om vores. Det er dog IKKE mit site, og jeg står IKKE bag det. Det er svært for mig at acceptere, da ChriChri navnet er så tæt forbundet med mit mig.

Lukningen af onlinemagasinet markerer dog ikke enden på Christianes virksomhedseventyr. Hun har nemlig stadig sit firma Sesam Media, der står for bogudgivelser og foredrag, og så lancerede hun for nyligt sit eksklusive vinbrand med navnet Loina, der er en hyldest til hendes sygdomsramte mor.

LÆS OGSÅ: Jenna og Albert afslører detaljer om fødslen

Du kan selv læse hele opslaget herunder: