Teresa afslører: Var gravid med Teitur
Mens eksparret stod i et sandt mediehelvede, fik Teresa i al hemmelighed en abort.
Kærligheden mellem Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg blev i den grad offentlig, da amorinerne atter blussede op, efter de begge medvirkede i sjette sæson af 'Ex on the beach' i 2021.
Ligeledes var det særdeles offentligt, da Teitur i byretten i Odense i 2022 blev dømt to og et halvt års fængsel for vold og voldtægt mod en kvinde, som han var taget hjem sammen med efter en bytur i det fynske efteråret forinden.
LÆS OGSÅ: Andreas og Lissa flytter sammen
En dom, han dog ankede på stedet. Senere blev han i Østre Landsret frikendt for voldtægt og var en fri mand, da han allerede havde afsonet fem måneder i Vejle Arrest - altså mere end de tre måneder, hans straf for vold blev fastsat til.
På sidelinjen stod Teresa, der holdt sig ganske stille under hele forløbet. Men nu tager influenceren for første gang bladet fra munden og fortæller sin side af sagen. Det sker i podcasten '112 for knuste hjerter'.
Da anklagen ser dagens lys, og overskifterne begynder at rulle, beskriver hun, hvordan hun stod med følelsen af, at hele verden faldt sammen omkring hende.
- Alt er jo offentligt, det kom ud i medierne med det samme. Så vi bliver jo mødt af had, fortæller Teresa og beskriver, hvordan hun blandt andet modtog dødstrusler og oplevede at blive råbt af på gaden. Hun tilføjer:
- Jeg mistede alle mine samarbejde som influencer - det gør han også. Vi falder økonomisk helt ned. Hvis det ikke skulle blive værre, så var jeg gravid.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne jagter fyr i 'Landmand søger kærlighed'
Ikke planlagt
Ifølge Teresa var graviditeten ikke planlagt, men heller ikke uønsket.
- Jeg havde bare aldrig passet på med ham og havde det sådan "hvis det sker, så sker det" - ikke fordi det var det bedste tidspunkt. Vi var unge og ville gerne leve lidt, men vi passede ikke på, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Her er han: Mille Funk viser kæresten frem
Faktisk blev hun glad, da hun så to streger på graviditetstesten, for hun havde altid haft en frygt for, hun ikke kunne blive gravid - netop, fordi hun og Teitur aldrig har beskyttet sig.
- Men så kommer det her (anklagerne, red.) ud, og jeg kan bare mærke, det ikke er den rigtige tid. Jeg er fyldt op med bekymringer og chok. Alt falder fra hinanden, fortæller Teresa.
Af den grund vælger hun at få foretaget en abort.
Noget, der selvsagt var rigtig hårdt for hende - også, fordi både Teitur og Teresa som bekendt er fra Færøerne, hvor abort er ulovligt.
LÆS OGSÅ: Paradiso i babylykke
- Jeg er jo altid opvokset med det, så at skulle gøre noget, man er opvokset med, at det gør man ikke, det var virkelig svært, fortæller Teresa, der havde sin daværende kæreste ved sin side igennem den svære proces:
- Han var også ved mig i den smerte. Det var forfærdeligt. Samtidig med alt det, der foregik. Det var virkelig traumatiserende, faktisk, og jeg følte ikke, jeg kunne sørge over det, for det havde jeg ikke tid til.
LÆS OGSÅ: Jenna og Albert afslører detaljer om fødslen