Casper Sobczyks alternative slankekur: Jeg spiser mig tynd
Slut er 'kuren' med at sulte sig tynd, nu handler det om at tælle dagens kalorier.
For fire år siden var kokken fra Restaurant Capa i København, Casper Sobczyk, med i 'Fem fede kokke' og tabte sig 19 kg. Dengang var det for Casper udelukkende en konkurrence mellem kokkene om at tabe sig, og han havde ikke fokus på tiden bagefter. Så kiloene røg på igen.
LÆS OGSÅ: Tv-kendisser afslører vildt fælles projekt
– Jeg havde ikke fået det at træne gjort til en vane, og jeg fik et nyt job, som ændrede mange ting. Da de så ringede igen til denne sæson, så sagde jeg ja på betingelse af, at det ikke var en konkurrence udelukkende med fokus på antal tabte kilo, men mere om at få nogle rutiner, som jeg kan holde, fortæller Casper Sobczyk, 35, i familiens hyggelige hjem i Kokkedal, hvor han bor med hustruen Heidi, som er bogholder og parrets to døtre, Josephine på seks år og Frederikke på tre år.
Ingen træning
Casper får hjælp af Frederikke til at lave sin madpakke, inden han kører hende i børnehave. Slut er 'kuren' med at sulte sig tynd, nu handler det om at tælle dagens kalorier.
– Jeg kommer ikke til at træne, for jeg har hverken lyst eller tid til det. For mig handler det nu om at tælle kalorier. Du kan ikke træne dig tynd, men du kan spise dig tyndere. Jeg har tabt mig ved at købe færdigretter, så jeg vidste præcis, hvor mange kalorier, jeg fik hver dag.
LÆS OGSÅ: Geggo i panik: Udsat for indbrud
Caspers nye livsstil har givet ham ro i hovedet.
– I aften skal Heidi og jeg ud at spise på restaurant: Så spiser jeg kun grønsagssnacks hele dagen, der er næsten ingen kalorier i. Så kan jeg spise alle de retter, jeg vil.
Kostomlægning har også betydet, at der er blevet lavet en del om på dagligdagen for Casper.
LÆS OGSÅ: Simon Stenspil stadig mærket efter sygdom: Har tabt otte kilo
– Jeg er stadig en drengerøv, flyvende med masser af energi, men efter en uge med den nye livsstil sov jeg ikke til middag mere. Jeg har meget mere overskud nu, og nu bliver jeg ikke stresset, hvis en medarbejder melder sig syg i restauranten. Det er helt magisk.
Fuld fart
Casper arbejder rigtigt meget. Da hans gode ven fra 'Fem fede kokke', Tommy Raabo Fischer, i sommers døde 43 år gammel af et hjertestop, sadlede Casper om.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Lene Beier med i 'Forræder'
– Restauranten er bygget op om min person, og mange gæster kommer for at se mig. Jeg sagde til i personalet, at jeg ikke skal arbejde så meget mere og uddelegerede en del arbejdsopgaver. Mine børn skal ikke stå uden deres far, fordi jeg elsker det vilde cowboyliv i restaurationsbranchen.
– Jeg arbejder seks dage om ugen, og jeg står op hver dag kl. 06 med børnene. Jeg går i seng ved 01-tiden, og det har jeg gjort i mange år. Men nu er jeg ikke helt smadret om søndagen mere. Og jeg har mere overskud til at spørge Heidi, hvordan hun har det. Jeg tror ikke, at hun har kunnet mærke mig i mange år. Det kan hun nu.
LÆS OGSÅ: Julie Kriegler viser kæresten frem for første gang: Kendt fra tv
Se videointerviewet med Casper Sobczyk øverst i artiklen...