Michael Meyerheims stærke familie: Formet af krigen
Arbejdet med at skrive sin og familiens historie, har været en bevægende oplevelse for Michael Meyerheim.
Selv om alle kender hans hjertelige smil fra tv, så ved de færreste, hvilken dramatisk og tragisk familiehistorie, Michael Meyerheim er præget af. Og under arbejdet med sin erindringsbog, 'Ellers ville jeg fortryde', som netop er udkommet, er det gået op for den 75-årige journalist, hvordan den har givet genklang i mange af de store beslutninger i hans liv.
LÆS OGSÅ: 'Sygeplejeskolen'-skuespiller i voldsomt uheld: Fik hjerneblødning
Artiklen fortsætter under videoen...
I 1935 valgte Michaels farfar at sende kone og børn fra Tyskland til Danmark og selv blive i Berlin, hvor han hjalp tusindevis af jøder med at emigrere.
Da de i oktober 1943 måtte flygte videre til Sverige, var han forinden blevet anholdt af nazisterne og sat i koncentrationslejr.
Blandt de mange jøder, der under desperate forhold flygtede over Øresund, var også Michaels mor, Lilian, der på det tidspunkt var 16 år. I den svenske lejr, hun midlertidigt blev indkvarteret i, mødte Lilian den fire år ældre Gerd Meyerheim, der seks år senere skulle blive Michaels far.
– Det har været en fortælling, jeg har kendt til, siden jeg var barn, men når man skriver tingene ned, så begynder brikkerne at falde på plads. At der nok er en grund til, at jeg har truffet nogle beslutninger, hvor jeg gjorde vold mod min egen tryghed. Så når jeg ser på, hvordan min farfar, min far og min mor fik omvæltet deres tilværelse, aner jeg et mønster, forklarer Michael Meyerheim.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne i babylykke
Hvor generationerne før ham har fået afgjort mange af deres valg af historiens gang, har han i sit liv nærmest haft frit valg på alle hylder.
– Jeg har været drevet af to ting. Lysten til at prøve nogle forskellige ting. Kaste mig ud i noget, der var svært eller skræmmende. Og så usikkerheden. Det har trukket i hver sin retning. Det var som regel lysten, der vandt.
LÆS OGSÅ: Blachman: Det skal der til, før jeg stopper i 'X Factor'
Artiklen fortsætter under billederne...
Farfar blev henrettet
Arbejdet med at skrive sin og familiens historie, har været en bevægende oplevelse.
– Jeg blev meget påvirket, da jeg sad med det. Jeg begyndte at nærlæse de breve, min farfar havde sendt hjem. De gjorde et meget stort indtryk på mig. Brevene er på en gang så dagligdags og banale, men samtidig er der et kodesprog om det underliggende drama over de otte år fra 1935 til 1943, hvor de er skrevet. Når han forklarede, at der var gået længe siden det sidste brev, fordi han havde været syg, så mente familien, det betød, han havde været tilbageholdt.
Michael Meyerheim var på flere ture til Berlin med sin far, der på sin gamle dage ønskede at gense det barndomshjem, han måtte flygte fra.
Foran det fandt de en mindesten om hans farfar som et af nazismens ofre. ”Her boede Paul Meyerheim, født 1896, deporteret 19.5 1943, Theresienstadt, Auschwitz, henrettet 6.2.1945, Flossenbürg.”
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard har fået nyt job
– Min far anede ikke, at hans far var blevet henrettet. Han troede, han var død af sygdom. Det gjorde dybt indtryk, og han blev meget tavs. Og samtidig stod han foran sit barndomshjem, hvor ejeren ikke ville lukke ham ind, selv om de havde lavet en aftale om det. Det var så uforståeligt og hjerteskærende.
LÆS OGSÅ: Stjernespækket serie vender tilbage
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Tegn et abonnement via linket HER.
Du kan desuden købe Michael Meyerheims erindringsbog 'Ellers ville jeg fortryde' lige HER.