Kongeparrets dejlige dage: Holder sammen
Kongeparret strålede, da de på deres sommertogt nåede til Ærø, hvor den smukke natur blev nydt med store smil.
Efter sidste års store udfordringer er det tydeligt, at kong Frederik og dronning Mary holder sammen i medgang og modgang. Kongeparret strålede, da de på deres sommertogt nåede til Ærø, hvor den smukke natur blev nydt med store smil.
Dronningens høje hæle blev hurtigt byttet ud med et par behagelige gummisko, så hun kunne vandre med sin mand ved Voderup Klint.
Klinten er en del af Geopark Det Sydfynske Øhav, som er fortællingen om den dramatiske stigning i havet omkring Sydfyn og øerne i forlængelse af den sidste istid for over 11.000 år siden.
Det naturskønne besøg var blot ét af de mange højdepunkter under kongeparrets sommertogt til Ærø.
LÆS OGSÅ: Efter chokbryllup: Sådan mødte Michéle Bellaiche sin mand
Artiklen fortsætter under billederne...
LÆS OGSÅ: Efter hård kritik: Dennis Knudsen trækker i land
Efter ankomsten med chalup til havnen i Marstal og den officielle modtagelse fik de en rundvisning på elfærgen ”Ellen” i Søby Havn og tog ud til den gamle hertuggård Søbygaard, hvor de blev budt på de særlige Løwtens pandekager.
De smagte så godt, at kongen ifølge TV 2 Fyn spurgte Ellen Pedersen, Krista Jensen og Martha Larsen, der havde bagt dem, hvad hemmeligheden var.
De kunne afsløre, at gær-pandekagerne blot skal svømme i svinefedt, når de steges, for at få den gode smag.
Selv om de havde et program, der var planlagt til sidste minut, tog Frederik og Mary sig også tid til spontane ting. Da de kørte fra Marstal til Søby, fik de i Rise øje på 14 beboere fra De Gamles Hjem, der sad ved landevejen for at få et glimt af dem. I stedet for blot at vinke, stoppede de bilen og steg ud for at hilse på dem.
LÆS OGSÅ: Janni og Karstens skilsmisse: Sønnen er også smidt ud
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Tegn et abonnement via linket HER.