Ditte Julie åbner op om flere børn
Når man finder en mand, der er otte år yngre end en selv, er man nødt til at tage snakken om børn.
Blogger, skribent og bagedronning Ditte Julie Jensen blev sidste år skilt fra sin mand, Marck Topgaard, som hun har to børn med. Netop som hun var klar til at genfinde sig selv og dyrke friheden uden for ægteskabet, forelskede hun sig mod al forventning i en ny mand. Ikke nok med, at han var otte år yngre end hende selv, så boede han også i den anden ende af landet og havde fuld gang i sin nystartede virksomhed.
Det krævede nøje overvejelse, før 'Bagedyst'-stjernen lukkede 25-årige Joakim Skak ind i sit og børnenes liv, og katastrofetankerne fyldte hendes hoved. Hvad med børnene, og vil han på et tidspunkt have sine egne?
LÆS OGSÅ: Landmand Svends retro indretning: Jeg bor sådan, indtil en kvinde laver det om
- Jeg var enormt bange for, at vi ikke fik lov til at være forelskede, fordi det ville blive kvalt i problematikker og praktik omkring pakke og børn. Det var hårdt egentlig. Og til sidst traf vi bare beslutningen om, at jeg er smaskforelsket i dig, du er smaskforelsket i mig, og mine børn har mødt dig og de synes, du er mega skøn, fortæller Ditte Julie i podcasten 'Ønskebarnet' og fortsætter:
- Men de synes også, det er mega svært, og jeg har det mega svært. Og egentlig møder jeg dig også lang tid før, jeg overhovedet selv er klar til at åbne mit hjerte op igen. Men jeg kunne bare mærke, at jeg mødte en mand, som jeg var nødt til at prøve at gøre det for.
LÆS OGSÅ: I hænderne hos Dennis Knudsen: Se Tina Lunds nye look
Ikke flere børn foreløbig
Ditte Julie har i forvejen børnene Karla, 6, og Albert, 4, og som tingene ser ud lige nu, har hun ikke behov for flere børn. Et faktum, som Joakim på nuværende tidspunkt er indforstået med.
- Hvis jeg skal svare lige nu her, så har jeg det sådan, nej, jeg ønsker faktisk nødvendigvis ikke flere børn. Jeg har to dejlige børn, siger Ditte Julie og uddyber:
- Dér hvor han er rent karrieremæssigt og forretningsmæssigt, skal vi ikke have et barn sammen, og det gælder også mig, for jeg ville slet ikke være klar til det overhovedet. Som udgangspunkt har vi aftalt, at det ikke er en snak, vi har, for det er slet ikke relevant og slet ikke noget, vi har et ønske om.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie om at flytte sammen med kæresten: Det har været en stor beslutning
Når det er sagt, så er bloggeren dog indstillet på, at hendes unge kæreste måske ændrer standpunkt, som tiden går. Hvis det sker, vil hun have svært ved at sige nej.
- Om det kunne ske om et par år, vil jeg ikke udelukke. Jeg har det også sådan lidt, at hvis han kom om et par år og sagde "nu vil jeg gerne måske have mine egne egne", så ville jeg havde svært ved at sige "argh", fordi man jo er gået ind i noget sammen.
Parret er netop flyttet ind i en 175 kvadratmeter lejlighed med dertilhørende 90 kvadratmeter stor tagterrasse ved Amager Strandpark. Børnene bor hos dem hver anden uge, og Joakim pendler fortsat til og fra Aalborg, hvor hans virksomhed MinRecept ligger.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Camilla Framnes søn konfirmeret
LÆS OGSÅ: Jesper sendte en tårevædet Victoria hjem: Jeg blev fremstillet som en skurk