"Bagedyst"-vinder i stor satsning

Sidste års vinder har lavet en meget anderledes bog med kageopskrifter.

Terese Sau Hansen vandt sidste års udgave af 'Den store bagedyst', og hun har bestemt ikke lagt bagværket på hylden. Nu er hun aktuel med en kombineret kage- og kunstbog, der udkom 28. september og lanceres med en helt særlig kageudstilling.

LÆS OGSÅ: Paradiso i babylykke

I DR-programmet blev Terese kendt for sine kunstneriske kager, der gjorde kunsten spiselig. De fleste husker måske bedst hendes kage inspireret af billedkunstneren Michael Kvium, og netop hendes store passion for kunsten danner også rammen om den kommende bog.

Terese har nemlig besøgt tolv danske kunstnere i deres værksteder til en snak om deres værker, arbejdsmetoder og motivation. Tilbage i sit køkken har hun fortolket hver enkelt kunstners fortrukne materialer og motiver i to opskrifter af forskellig sværhedsgrad. Det er blevet til bogen 'Bag kunsten'.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz indrømmer: Uvenner for åben mikrofon  

- Jeg håber på, at min bog kan blive en inspiration for både nye og øvede kagebagere, og at mange vil kunne finde noget, de har lyst til at arbejde videre med eller lære noget mere om, siger Terese.