Derfor hedder nogle ‘X Factor’-deltagere deres fulde navne

Har du undret dig over, hvorfor fx Lucca bare hedder sit fornavn, mens Nikoline har efternavnet Steen Kristensen med?

Hvad man skal hedde som sanger er ikke altid nogen nem beslutning, men et kunsternavn skal der til, når man deltager i 'X Factor' og hver fredag skal præsenteres, før man sendes ud på scenen.

Derfor har vi spurgt alle liveartisterne, hvorfor nogle af dem har deres fulde navne som kunstnernavn, mens andre kun kører med deres fornavn.

TAG QUIZZEN: Den store 'X Factor'-quiz


Oh Lands unge solister

Nikoline er den eneste af Oh Lands unge artister, der har taget sit efternavn med som kunstnernavn. Og det er der en særlig grund til.

- Det var egentligt fordi, at når man søger på Nikoline på internettet, så er det en mega sej rapper, der hedder Nikoline, der dukker frem. Så tror jeg, at det skulle jo være mig, så når man googler Nikoline Steen Kristensen, så er det jo ligesom mig, der kommer frem, forklarer Nikoline, der havde lange, morsomme samtaler med sin dommer Oh Land om, hvad hendes kunstnernavn så skulle være.

LÆS OGSÅ: Her er de største ‘X Factor’-skandaler

- Det var ret sjovt, mig og Nanna sendte videoer frem og tilbage til hinanden med hvad, vi synes der lød godt. Og så endte vi på mit fulde navn. Vi havde mange ting i spil, vi var på Niko og på at mikse et eller andet sammen, der var mange sjove ting op at vende, siger den 17-årige artist med et grin.

Både Lucca og Solveig havde nogle særprægede nok fornavne til, at de kunne nøjes med dem, hvilket også typisk er kutymen med deltagerne i den unge kategori.

Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Lucca er kunstnernavnene på Oh Lands unge solister

LÆS OGSÅ: Ærlige Oh Land: Det mener jeg om Martin Jensen


Martin Jensens solister over 23

Én, der dog ikke har været så meget inde over beslutningen omkring sit kunstnernavn er Dan Laursen. For ham betød navnet ikke det store.

- Jeg ved faktisk ikke, hvorfor de har valgt at bruge Dan Laursen, men det har de vel syntes virkede meget godt i stedet for bare Dan. Det kan være, man husker det bedre og har nemmere ved at finde mig på Instagram, forklarer Dan og fortsætter med et grin:

- Jeg er sgu ligeglad, hvis jeg skal være helt ærlig. Det gør ikke mig noget, om jeg hedder Dan Laursen eller Dan, jeg er stolt af begge dele. Hvis jeg en dag kommer videre som artist, så kan det da godt være, jeg finder ud af, at der er noget, der er nemmere eller mere catchy. Men jeg er jo stadigvæk amatørmusiker, så jeg skal jo heller ikke blære mig med mere, end jeg kan, griner han.

LÆS OGSÅ: Så du det? Martin Jensens forlovede med i 'X Factor'

Martin Jensens anden deltager over 23, Vilson Ferati, har dog helt selv bestemt, at han ville have sit fulde navn som kunstnernavn i 'X Factor'.

- Jeg har selv valgt, at jeg gerne vil hedde Vilson Ferati, fordi jeg synes, mit efternavn lyder fedt. Men det kunne sagtens være i fremtiden, at jeg ville lave det om til kun at hedde Ferati, for det lyder italiensk, det lyder godt, det lyder som en kommende kunstner-ish. Så jeg valgte bare at hedde mit fulde navn, forklarer Vilson, der dog ikke har italienske rødder, men kommer fra balkanstaten Kosovo.

Martin Jensens sidste deltager, 26-årige Hiba, der røg ud som den første i 'X Factor', valgte også selv, at hun kun ville hedde sit fornavn som kunstnernavn.

Vilson Ferati, Dan Laursen og Hiba er kunstnernavnene på Martin Jensens solister

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: 'X Factor'-deltager i total sammenbrud


Blachmans grupper

The Kubrix kom på deres navn i samarbejde med Blachman. Navnet er inspireret af en rubiksterning, hvilket skal symbolisere gruppens mange medlemmer og forskellige farver og facetter, forklarer syvmandsgruppen.

De to resterende grupper, Neva & Ida og Simon & Marcus, valgte selvsagt at gå med deres egne navne som gruppenavne, og her var det store spørgsmål i stedet, hvilket navn der lød bedst først.

LÆS OGSÅ: Simon & Marcus: Derfor hedder vi ikke Unity mere

Simon & Marcus havde faktisk allerede kunstnernavnet Unity, da de stillede op i 'X Factor', men det navn var inspireret af Black Lives Matter-bevægelsen, og det vigtige budskab følte de ikke passede på dem som en glad, dansende gruppe, har de tidligere fortalt til HER&NU.

Blachmans grupper har fået navnene Simon & Marcus, The Kubrix og Neva & Ida

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-deltager født med andet navn: Derfor skiftede jeg til Neva

Oh Lands unge artister har kunstnernavnene Nikoline Steen Kristensen, Lucca og Solveig (Foto: Lasse Lagoni)
Vilson Ferati, Dan Laursen og Hiba, er kunstnernavnene på Martin Jensens solister over 23 (Foto: Lasse Lagoni)
Simon & Marcus, The Kubrix og Neva & Ida er Blachmans tre grupper (Foto: Lasse Lagoni)