Ikke set på tv: ‘X Factor’-deltager i total sammenbrud

Følelserne tog over for især en af Blachmans piger. Det skete, lige inden hun skulle på scenen.

Af Caroline Grønne Wigdal - 8. marts 2021 kl. 20:55

Da Lise Rønne i fredagens ‘X Factor’ råbte navnene op på de deltagere, der var gået direkte videre i konkurrencen, blev det aldrig Neva & Ida’s tur.

De skulle som bekendt i farezonen, men de to piger virkede faktisk meget fattede hele vejen igennem.

Det var dog ikke tilfældet. Faktisk brød Ida helt sammen, lige inden hun skulle på scenen og synge gruppens ‘save me-song’.

LÆS OGSÅ: Efter optagelserne: Sådan endte Mathias og Jonas’ dates

– Jeg fik et breakdown, hvor jeg sad og græd ude backstage. Men så tænkte jeg, at nu bliver vi bare nødt til at gå ind og vise, hvad vi kan. Jeg tror, det skyldtes, at det var så ubehagelig en situation. Man håber jo ikke på at komme i farezonen. Så det var en masse følelser, der ramte på én gang, forklarede Ida efter showet til Realityportalen.

18-årige Ida og 17-årige Neva havde ellers forberedt sig på at skulle i farezonen, da de lå nederst i meningsmålingerne hele ugen op til showet, og de oplevede, at seerne ikke havde været begejstret for deres første sangvalg.

LÆS OGSÅ: Amalie: Der skulle jo ikke være et barn igen allerede

– Vi er både triste og lettede. Det er jo ikke fedt at være i farezonen eller at se Hiba ryge ud, lød det fra dem, efter Oh Land havde taget sit valg.

Neva & Ida var lettede over at klare sig videre fra omsangen (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)

Var aldrig blevet veninder uden for ‘X Factor’

Neva & Ida er i dag blevet gode veninder.

Det skyldes mest, at Blachman har placeret dem sammen i en gruppe. Ellers tror de ikke, det var sket.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel går til kamp mod sin mor

Det tog også lidt tid, før de fandt hinanden.

– Vi har ikke haft noget imod hinanden, vi har kunnet lide hinanden fra starten. Men det tog os næsten en måned at komme helt ind på hinanden, fortæller Neva.

Hun uddyber:

– Vi er meget forskellige, selvom vi har mange ting til fælles, men derfor skulle vi lige finde ud af, hvordan vi hver især reagerer på forskellige ting, og hvordan vi er som mennesker. Efter vi har lært hinanden bedre at kende, er vi pludselig blevet ret tætte ret hurtigt.

For eksempel kan de to piger være helt uenige om, hvorvidt en sang er god eller ej. Og i det hele taget mærker de, at der er meget forskel på, hvad de kommer fra.

– Ida er storby-kid, og jeg er vokset op på landet, siger Neva.

Forhåbentlig ryger de ikke ud af ‘X Factor’, men når konkurrencen en dag er slut, vil de gerne prøve at fortsætte med at lave musik sammen.

LÆS OGSÅ: Janni Ree langer ud igen: Jeg synes, det er så grotesk!