På dybt vand: Anne Louise Hassing trækker stikket

Den 56-årige skuespiller nyder en lang sommer med tid til refleksion og ro, hvor hun kan lade op og forberede sig på livets næste kapitler.

Efter en hektisk periode med bogudgivelse, afslutning af 'Badehotellet' og optagelser til 'Hvide Sande' har Anne Louise Hassing valgt at tage en tiltrængt pause.

Den 56-årige skuespiller nyder en lang sommer med tid til refleksion og ro, hvor hun kan lade op og forberede sig på livets næste kapitler.

– Jeg trænger til bare at slappe af, for jeg har virkelig givet den gas det seneste lange stykke tid. Nu skal marken lige ligge brak. Men jeg kender det her sted efter et langt arbejdstræk, og det er helt naturligt at have en ”slapper-periode”, hvor der ikke sker en skid, forklarer Anne Louise Hassing, hvis tanker også allerede spirer med idéer til en kommende spillefilm og et muligt hormon-retreat for kvinder.

Skuespillerinden har planlagt at tilbringe meget af sommeren på sin båd i Kastrup Havn. Her vil hun nyde de enkle glæder såsom aftensmad ved vandet og sejlture til lokale øer.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen dømt igen: Mister kørekortet

– Jeg er vokset op ved havet, og jeg tror, at det er blevet en stor del af mig. Det er vigtigt for mig at være tæt på vandet. Derfor var det heller ikke en svær beslutning, da hun for fire år siden byttede sommerhuset ud med en båd.

– Jeg tog speedbådskørekort sammen med min søn. Vi har altid haft en drøm om at have en båd, og nu lever vi den ud. Jeg synes, det er dejligt, at vi har et projekt sammen, fortæller Anne Louise, der allerhelst vil holde sin sommerferie i Danmark, mens hun elsker at rejse ud om vinteren.

LÆS OGSÅ: Medie: Han skal være med i 'Vild med dans'

Skuespillerinden er mor til sønnen Mingus Hassing Hellemann, 19, der også arbejder som skuespiller. Han var egentlig flyttet hjemmefra, men det seneste stykke tid har han igen indfundet sig i barndomshjemmet på Amager. En kendsgerning, som Anne Louise nyder.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt røber: Store ændringer i 'Danmarks næste tøjdesigner'

– Jeg er meget taknemmelig for det forhold, Mingus og jeg har. Det er enormt tæt, og han deler meget med mig, og vi har nogle rigtig gode snakke. Derudover har vi det også bare skidesjovt sammen. De seneste ti år har Anne Louise nydt at være en del af TV 2’s populære 'Badehotellet' i skikkelse af Therese Madsen, og her har hun også kunnet sparre med sine kollegaer på et personligt plan.

LÆS OGSÅ: Frustreret Lene Beier: Fortryder timing af millionkøb

– Det er fedt, at vi nu er to voksne, der også er venner. Vi kan have fede samtaler, og vi kan lave nogle helt andre ting sammen, fortæller Anne Louise om forholdet til sin søn Mingus.

– Under optagelserne på 'Badehotellet' var det befriende at kunne tale med mine andre skønne kvindelige kolleger omkring overgangsalderen, og jeg synes generelt, at det er vigtigt, at vi er åbne omkring den tid. Det er jo trods alt halvdelen af befolkningen, der går igennem den.

Derfor har skuespillerinden også netop udgivet sin debutbog, 'Balance midt i livet', der er en kærlig hjælp til kvinder i overgangsalderen.

LÆS OGSÅ: 'Fede forhold'-Martina udsat for grov mobning: - Jeg endte i misbrug

Anne Louises bog 'Balance midt i livet' er lige kommet til salg.

Anne Louise elsker, at hun har mulighed for at have et vekslende arbejdsliv, hvor hun både kan dyrke sin passion for skuespil og sundhed.
– Jeg er bestemt ikke færdig med at skrive bøger.