‘X Factor’-Luka om tragisk fortid: Derfor er mit øje lukket

20-årige Luka Lind har kun 25 procent syn. Nu fortæller han hele historien.

Allerede fra første strofe havde 20-årige Luka Lind dommernes fulde fokus i 'X Factor'. Stemmen var engleagtig, vibrerende og nærværende. Blachman kaldte ham en blanding mellem James Blake og en musicalstjerne.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om Simon Kvamm

Artiklen fortsætter under videoen, hvor HER&NU møder Kwamie Liv... 

Hans musikalske performance stjal alt opmærksomheden, så dommerne satte ikke et eneste spørgsmålstegn ved Lukas' ene øje, som ellers var lukket gennem hele seancen.

Men historien bag det lukkede øje er ellers både tragisk, dyb og inspirerende.

LÆS OGSÅ: Simone gav Philip ultimatum: Ændrede hans liv

Født blind

Luka Lind er nemlig født med en sjælden øjensygdom, som hedder Peters Anomali, fortæller han til HER&NU.

- Jeg er blind på det ene øje, og jeg er faktisk også halvt blind på det andet øje, fortæller Luka, som i dagligdagen går med briller med en styrke på +12, og tilføjer:

- Jeg har haft et svækket syn hele livet, så jeg har lært at leve med det. Der er dog ting, som er mere besværlige for mig. Jeg må ikke få kørekort, så jeg er afhængig af offentlig transport, og hvis jeg skal læse tekst på en skærm, skal jeg meget tæt på.

LÆS OGSÅ: Efter sønnens død: Ingen kan gå igennem det alene

Mor var misbruger

Luka fortæller yderligere, at det er tilfældigt, at øjensygdommen har ramt netop ham. Men efterfølgende skete der en masse ting, som ikke var tilfældigt.

- Min mor fik en underlivsinfektion under graviditeten, som gjorde, at jeg blev født med den øjensygdom, fortæller Luka og fortsætter:

- Jeg er et omsorgssvigtet barn. Min far har været kriminel, og min mor har været stærk misbruger af alkohol. Min mor gjorde ting, som man ikke bør gøre, når man er gravid, fortæller Luka, som dog understreger, at det ikke er årsagen til hans øjensygdom.

LÆS OGSÅ: Stiller særligt krav: Sådan kommer man på team 'Kvamm'

Mønsterbryder

I dag har Luka Lind tilgivet sin biologiske mor, og hun var også med til hans 'X Factor'-audition sammen med hans plejeforældre, som "overtog" ham som otteårig.

- Den plejefamilie, som jeg har nu, har været så god for mig, fortæller Luka og fortætter:

- Jeg er brudt ud af min sociale arv, og jeg er blevet det, som man kalder en mønsterbryder. Jeg er blevet til noget, som ingen troede, at jeg kunne blive til, fortæller han og forklarer, at hans fortid på mange måder er blevet en motivation for fremtiden.

LÆS OGSÅ: Cengiz åbner op om uvenskab i ‘Familien fra Bryggen’

- Jeg har en klar opfattelse om, at man kan opnå præcis, hvad man vil, hvis man sætter sig for det, også selvom man har en broget fortid, fortæller han.

Musik som terapi.

Når Luka tænker tilbage på sin fortid, er den fyldt med svigt, men midt i kaosset fandt han også musikken, og den har han støttet sig op af lige siden.

- Siden jeg var lille, har jeg siddet på mit værelse og sunget karaoke, og på et tidspunkt blev det en form for terapi for mig, fortæller Luka, som drømmer om at give den form for oplevelse med musik videre.

LÆS OGSÅ: Irina om babyplaner: Allessia vil ikke have søskende

- Jeg vil gerne skrive og producere musik i fremtiden, som andre kan relatere til og spejle sig i, lyder det.

Om 'X Factor' bliver et springbræt ind i musikbranchen, må tiden vise. Luka fik i hvert fald en god start med tre gange "ja" fra dommerne.