Ung mor tog fejl af sine eksamensdatoer
Det kunne være endt helt galt for den unge mor, da hun var tæt på at udeblive fra en eksamen.
Enhver studerendes mareridt blev til virkelighed for Luna Munk fra 'De unge mødre', da hun i dag skulle op i samfundsfag på HF. I går skrev Luna følgende opdatering på Facebook.
- Nå ja.. Jeg troede, det var i morgen, at jeg skulle trække til samfundsfags eksamen, det var så i dag. STORY OF MY LIFE!
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører: Abort var årsag til brud
Luna havde forvekslet datoerne og husket forkert, så hun troede, hun skulle trække sit emne d. 18. juni, men det var eksaminationsdatoen, og opgaven skulle altså trækkes d. 17. juni i stedet.
- Jeg ved ikke hvad der er gået galt for mig. Jeg fandt kun ud af det, fordi en fra min gruppe skrev til mig 30 minutter inden, vi skulle trække, om hun måtte trække - vi trækker i grupper, og så kunne jeg godt regne ud, at der var noget galt, forklarer Luna.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Luna få dækket sin tatovering med ekskærestens navn.
LÆS OGSÅ: Efter indlæggelse og isolation: Nu er reality-pars datter blevet døbt
Hun skyndte sig at tjekke datoen og fandt derfor ud af, at den var helt gal, så hun måtte smide alt, hvad hun havde i hænderne og hoppe op på sin cykel.
- Jeg nåede det lige, jeg kom derhen på cyklen i sidste øjeblik, og vi trak politik, magt og medier. Så jeg er meget godt tilfreds, fastslår Luna, som næsten ikke tør tænke på, hvad der var sket, hvis hun ikke havde nået frem til trækningen.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager er gravid med ny kæreste
- Hvis jeg ikke var dukket op, så havde det talt som udeblivelse, og jeg havde fået - 03. Hvis jeg bare var kommet lidt for sent, havde jeg nok kunne give besked.
Heldigvis endte det dog lykkeligt for Luna, og her til eftermiddag kunne hun ånde lettet op efter en veloverstået eksamen, hvor hun høstede topkarakteren 12.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Luna: Derfor giver jeg ikke mine børn fødselsdagsgaver