Ung mor kasseret: Jeg er virkelig ked af det
Den 23-årige mor drømmer om en karriere i Forsvaret, men hun kom desværre ikke ind.
Sandra Engell kendt fra 'De unge mødre' kæmper for at få en hverdag til at fungere efter at have været i et voldeligt forhold, samtidig kæmper hun for at få sine to børn Mynthe og Louie hjem. I kampen har Sandra besluttet sig for at skulle ind i Forsvaret.
- Det er drøm, jeg altid har haft. Selve stemningen, sammenholdet og træningen i det, det er bare så meget mig, skriver Sandra på Instagram.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang har fået corona
I går var Sandra til den såkaldte optagelsesprøve, men det gik ikke, som hun havde håbet.
- Jeg blev kasseret, men ikke på grund af dårlig fysik eller på grund af dårligt helbred, men simpelthen fordi jeg ikke er stærk nok matematisk. Det var måske også lidt meget at sætte næsen op efter, men nu har jeg da prøvet det, siger Sandra i en story på Instagram.
Vis dette opslag på Instagram
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører vild tatovering: Vil have børnene på kroppen
Sandra kan ikke holde tårerne tilbage efter nederlaget, da hun efterhånden har oplevet en del modgang i livet.
- Jeg er ved at være en lille smule træt af, at hver gang jeg sætter næsen op efter noget, så bliver det bare noget negativt, der ikke fungerer. Lige nu er jeg virkelig ked af det, for det var noget, jeg rigtig gerne ville. Jeg skal nok bare holde op med at sætte næsen op efter ting, fortæller den 23-årige mor.
LÆS OGSÅ: CHOK: 'Årgang 20'-baby har nedsat hørelse
- Der er ikke andet for, end jeg må knokle på med det skide matematik og se at få det forstået, så jeg kan komme videre, siger Sandra, der ikke vil opgive kampen om at komme ind i militæret.
Om seks måneder er der igen optagelsesprøve, og der vil Sandra igen tage kampen op.
LÆS OGSÅ: ‘The Bachelor’-vært afslører køn og navn på nyfødt baby