-Vi arbejder meget og har travlt med børn, planlægning af bryllup mm. Men min søde kommende mand har da tænkt på mig som alle andre dage. Han har lagt en sød seddel og et hjerte med pastiller, inden han tog afsted på arbejde. Men det gør han tit. Så kært! Men hver dag er som valentinesdag for mig. (Foto: Discovery Networks Danmark/Janus Nielsen)

'De unge mødre'-stjerne er blevet indlagt

Tirsdag blev Sandra og datteren Merle indlagt på Epilepsihospitalet i Dianalund.

Sandra Leonhard Sommer fra ‘De unge mødre’ er for tiden på barsel med datteren Merle, som hun har med manden Martin. Noget af sin barsel har hun brugt på Epilepsihospitalet i Dianalund, hvor den unge mor var indlagt fra tirsdag til onsdag med sin datter.

LÆS OGSÅ: Nær ven af ‘Familien fra Bryggen’ offer for stor tragedie

Merle lider nemlig af epilepsi, og hun får flere anfald i løbet af en dag. Med indlæggelsen skal lægerne kunne se og tjekke de anfald, som den lille pige får. Fordi hun får så mange anfald, var det ikke nødvendigt at være indlagt i en længere periode.

LÆS OGSÅ: Se ‘De unge mødre’-Sandras flotte vægttab: Sådan gør jeg

Undersøgelse på privathospitalet har familien ventet på i fem måneder, og nu venter de på svar fra den. Undersøgelsen skal vise, i hvilke situationer anfaldene rammer, og hvor i hjernen anfaldet kommer fra. Blandt andet har undersøgelsen allerede vist, at den medicin hun på nuværende tidspunkt får, ikke hjælper.

Merle er stadig som en nyfødt

Men udover at de venter på resultaterne fra Epilepsihospitalet, så har Merle også fået lavet en gentest, da Sandra er ret overbevist om, at hun har en genfejl.

LÆS OGSÅ: Ung mor åbner op om datterens alvorlige sygdom

- Jeg tænker, at Merle ikke er helt som andre jævnaldrende, fordi hun stadig ikke kan holde hovedet optimalt, kravle, gå og spise selv. Hun er stadig som en nyfødt baby. Men om en måned fylder hun et år. Jeg har hele tiden følt, at der var noget anderledes med hende, og det føler jeg stadig, fortæller Sandra til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy: Jeg har super dårlig samvittighed

På sin Instagram-profil fortæller 'De unge mødre'-stjernen, at Merle for nogle måneder tilbage fik taget en gentest, men til nu har lægerne ikke fundet et udslag på noget. Familien har dog ikke fået det færdige resultat, da lægerne til nu kun har undersøgt de genfejl, de kender. Lige nu tester lægerne altså videre for ukendt genfejl.

Det er altså en tid med mange blandede følelser for familien, og forhåbentlig kan de snart blive klogere på Merles situation, så de kan give hende de bedste rammer.

LÆS OGSÅ: Heidi om Nadia Shilas graviditet: Jeg bliver mormor for sjette gang

Herunder kan du se Merle, hvor hendes epilepsianfald bliver undersøgt. Opslaget er fra Sandras Instagram-profil.